Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD

Tamron’s ret unikke 18-270mm objektiv er kommet i en ny og opdateret version, kaldet 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD. Den vågne læser har bemærket PZD i modelnavnet, hvilket står for Piezo Drive, som er en ny type autofokus motor, mere om det senere.

Den nye model, Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD, er forbedret på en række områder, bl.a. er det mindre rent fysisk, er udstyret med den nye Piezo drive motor. Derudover er det verdens letteste og mindste 15x zoom objektiv til D-SLR.

Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD fås til både Nikon, Canon og Sony.

Vi har tidligere anmeldt den første udgave, som imponerende, så lad os finde ud af om Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD er en værdig afløser.

Hvad er der i kassen?
Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD kommer i en pæn lille sølvgrå kasse, og i denne finder man først et garantibevis, en lille manual og naturligvis selve objektivet. I pakken finder man også en modlysblænde som passer til objektivet. På sleve æsken er det sparsomt med oplysninger, men du får modelnavnet af vide, hvilken producent det er til (Canon, Nikon eller Sony) samt filterstørrelsen.

Funktionalitet
Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD er uden tvivl et af de mest alsidige objektiver på markedet, og forgængeren scorede 85 % her på MyDigitalPhotos.dk, hvorfor mine forventninger bestemt er skruet op.

Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD er faktisk en del mindre end forgængeren, det er i hvert fald knap så dybt, kun 88mm kontra 101 mm., men stadig med en imponerende brændvidde der går fra 18mm vidvinkel til 270mm tele – det er altså intet mindre end imponerende! Derudover har Tamron formået at pille hele 100 gram af vægten, så vi er nede på 450 gram, og der er med andre ord tale om et ganske let objektiv. Faktisk er Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD pt. det letteste og mest kompakte objektiv, i forhold til den brændvidde der er til rådighed.

Selvom objektivet er i klassisk Tamron stil, dvs. nydelig sort plast, og med gummibelægning på selve zoom og fokus-ringen.Der er 3 knapper på objektivet, en knap til skift mellem autofokus og manuel fokus, samt en knap der bestemmer om VC er slået til eller fra. VC står for Vibration Compensation, altså billedstabilisering i daglig tale. Den sidste knap er “lock” knapper, som er meget praktisk når Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD skal transporteres, da det har en tendens til at “zoome ud” når man vender objektivet mod jorden, det er dog noget som næsten alle zoom objektiver gør, så der er intet odiøst i dette.

Finishen er rigtig flot, og den inderste del af objektivet er i metal, så det føles utrolig solidt og holdbart, ligesom selve fatningen er af metal.

Zoom-ringen går ret nemt, og du skal kun dreje en kvart omgang på zoom-ringen for at gå fra 18-270mm! Med andre ord kan du virkelig hurtigt gå fra vidvinkel til tele. Selve zoom’en foregår rimelig lydløst, hvilket specielt er til gavn hvis man som mange andre, bruger sit DSLR kamera til videooptagelse også.  Den manuelle fokusring er ikke helt så lydløs, men jeg synes ikke det bemærkes ved videooptagelser.

Filterstørrelsen på Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD er 62mm, som er en ret gængs størrelse, og mange vil nok vælge at smide et beskyttende UV filter på, for simpelthen at beskytte frontglasset, der sidder næsten helt ud til kanten af objektivet og ikke så tilbagetrukket som man nogle gange ser. Du kan læse mere omkring filtre, og deres funktioner, i vores filterguide.

En af de features som Tamron ligger vægt på i Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD, er billedstabiliseringen, og det er med god grund – for den virker glimrende! Når du fokusere vil du hører en form for summen, som er billedstabilisatoren der arbejder, denne stopper så snart billedet er taget. Jeg har presset Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD og taget en del billeder indendørs i svag belysning, uden blitz og håndholdt på 270mm, og de er stadig værd at se på – det er altså imponerende, og det viser med al tydelig at her er tale om en billedstabilisering som virker, og gør lige præcist det det skal – nemlig at give mulighed for lidt længere lukketid ved håndholdt fotografering. Det er specielt gavnligt ved dårlige lysforhold, hvor man ofte må nøjes med grumsede eller små-slørede billeder. Jeg kan ikke garantere dig at det ikke sker med Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD, men du får en rigtig god hjælp i billedstabiliseringen i dette objektiv.

En anden feature som fremhæves i forbindelse med Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD, er den såkaldte “Piezo Drive”. Det er ganske enkelt autofokus motoren, der er opbygget på en helt ny måde som skulle gøre den meget lydsvag. Det er bestemt også opnået, for autofokusen i Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD er både rigtig hurtig og meget lydsvag – du bemærker den næsten ikke, hvor man nogle gange kan opleve en autofokus der nærmest knaser under brug.

Blænden på Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD starter fra F/3.5  – F/6.3 alt efter brændvidde, og selvom man kunne ønske sig F/2.8 så er det altså standarden indenfor sådanne zoom-objektiver. Nærgrænsen er en halv meter, og det er egentlig også passende, da Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD ikke er noget dedikeret makroobjektiv, og med en afstand på en halv meter, bør de fleste motiver kunne klares.

Billedkvalitet
Normalt sidder der et Canon EF 17-40mm f/4L USM på mit Canon EOS 7D kamerahus, et objektiv som jeg er ualmindelig tilfreds med, men det er jo altså desværre ikke det mest alsidige, da man godt kan mangle lidt zoom. Jeg havde derfor besluttet mig for ikke at skifte objektiv i en periode, og kun benytte Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD for at se om det vitterligt er så alsidigt som Tamron mener. Det skulle dog hurtigt vise sig at det var rigtigt, og jeg har endnu ikke haft trang til at smide mit Canon EF 17-40mm f/4L USM på kamerahuset igen, eller haft brug for et andet objektiv. Det skal dog, retfærdigvis siges, at kameraet og objektivet kun er brugt til helt almindelig all-round brug i perioden, dvs. billeder af mennesker, natur, lidt makro-fotorafering, videooptagelse og en lang række andre, helt almindelige, situationer. Her har Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD klaret sig fremragende, og min kæreste jublede nærmest efter én dag hjemme sammen med knægten og Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD på 7D’eren da hun var vildt imponeret over hvor meget der kunne zoomes og hvor flotte billederne alligevel blev.

Det er klart at når man skal dække et så bredt spektre som Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD, så tegner det naturligvis ikke lige så skarpt som eksempelvis føromtalte Canon EF 17-40mm f/4L USM. Det tror jeg nu heller ikke folk forventer, men man skal naturligvis bare have sine forventninger på et fornuftigt niveau, da man desværre ikke kan få det hele samlet i ét objektiv. Du får dog stadig nogle rigtig pæne billeder, med en fin skarphed, flot sløring ved stor blændeåbning, og klare farver.

Nedenfor findes en række billeder taget med Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD, fælles for dem alle er at de hverken er redigerede eller beskårede.

http://samples.mydigitalphotos.dk/#108

Spefikationer
Modelnr. B008
Grupper-Elementer 13-16
Betragtningsvinkel 75-6
Optisk konstruktion rotation
rotation Blændelameller 7
Minimum blænde 22-40
Nærgrænse [m] 0.49
Maks. forstørrelsesforhold 1:3,8
Filterstørrelse [mm] 62
Vægt [g] 450
Diameter x længde [mm] 74,4 x 88
Maks. blænde 3,5-6,3
Brændvidde [mm] 18-270
Modelnr. modlysblænde DA18
Modelnr. frontdæksel CP62

Konklusion
Det bør allerede stå rimelig klart, jeg er ret vild med Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD! Jeg anmeldte forgængeren, uden Piezo Drive og lidt større fysiske dimensioner tilbage i marts 2010, og det imponerede mig. Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD skal tage arven op efter Tamron AF18-270mm/3.5-6.3 Di II VC LD og det gør den med stil! Objektivet er blevet en del mindre rent fysisk, vejer mindre og har stadig alle de features som gjorde Tamron AF18-270mm/3.5-6.3 Di II VC LD til et fedt objektiv, og lig dertil den nye Piezo Drive autofokus-motor som er lynende hurtig og praktisk talt lydløs – det er en win-win situation.

Jeg er imponeret over at man kan proppe så meget i så lille en indpakning, og stadig få så gode billeder ud af det. Søger man det ultimative all-round objektiv, så er jeg ikke i tvivl om at Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD bør være en oplagt kandidat, med dette på dit kamerahus vil du sjældent have brug for andet, forudsat at du ikke har nogle helt specifikke og særlige krav – men så er man nok heller ikke lige målgruppe for et så alsidigt objektiv som Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD.

+
Utrolig alsidigt
Stor brændvidde
God billedstabilisator
Let og kompakt


Har tendens til at “zoome ud” når man går med kameraet i hånden

Karakter
★★★★½
90 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til 3695,-

Find den bedste pris på Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Tamron

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk.

Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

140 comments

  1. Hej Lars,

    Det er et “problem” der ses ved næsten alle objektiver med stor brændvidde, men bestemt ikke noget jeg finder et problem i hverdagen.

    18-135mm’erne kender jeg ikke godt nok til at udtale mig om denne, men det lyder rigtigt at den er lydløs, den er også meget dyr ift. den manglende alsidighed når man sammenligner med Tamron’en 🙂 VIl du gøre meget i video skal du naturligvis overveje om du vil leve med mindre brændvidde mod en lydløst objektiv.

    Man kan sagtens finde fornuftige løsninger med både 2-3 objektiver, men spørgsmålet er så bare om man får skiftet og udnyttet objektiverne? Til dagligdags-fotografering ville jeg aldrig rende og skifte mellem 2 objektiver, eksempelvis en tur i dyreparken med familie og børn, her ville jeg personligt aldrig få skiftet mellem 2 objektiver, men bare være glad for at 18-270mm’erne dækker så bredt som den gør 🙂 Det er et kompromis, men for de fleste betyder det at de føler de er “dækket ind” hele tiden og det gør ens muligheder for at få taget gode billeder, meget bedre.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  2. Per Baun Christensen

    Hej

    Jeg ved at Nikons optik er hurtig nok til at tage gode sports billeder, men hvor hurtig autofokus er dere på Tamrom når der skal tages billeder af noget i bevægelse? Jeg skal bruge optikket til at tage billeder ag mine jagthunde i bevægelse.

  3. Hej Per,

    Det er ikke et specielt “hurtigt” objektiv, men naturligvis kan det også sagtens bruges til action-foto’s, men det kræver lysforholdene er OK. Kan du evt. løfte sløret for hvilken af Nikon’s mange optikker du sammenholder med – så kan jeg måske bedre give et besyv med om det er “godt eller dårligt” i forhold til dette.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  4. Hej Noel

    Jeg er ejer af et Canon eos 1100D, da jeg købte mit kamera hørte standard objektivet på 18-55mm med. Jeg er nu begyndt at mangle noget mere zoom, så jeg har kigget internettet igennem for nogle gode bud. Er hele tiden kommet tilbage til Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD. Vil det være et godt køb? Tager mest portræt og naturbilleder men video er også et must. Jeg vil også gerne tage billeder med lidt besværet belysning, som koncerter osv.

    Så vil Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD være det bedste bud? eller har du måske andre der passer bedere?:-)

  5. Hej Nanna,

    Med de krav du skriver, findes der faktisk desværre ikke et objektiv der opfylder dem alle – det er dit krav om koncertbilleder ol., her vil Tamron’en komme til kort og du vil have brug for et mere lysstærkt objektiv, ex. et f/2.8. Men når det så er sagt, så er det stadig det absolut bedste all-round efter min mening, desværre kan man bare ikke “få det hele” og må derfor må på kompromis for den store alsidighed.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  6. Hej Noel,

    Jeg har et Canon EOS 450D. jeg overvejer, at anskaffe mig et godt all- round objektiv. Hvis man nu holder Tamron AF Di 18-270mm PZD VC op mod Canon EF-S 18-200mm f/3.5-5.6 IS, hvilket objektiv er så det bedste? Alsidigheden er helt klart Tamrons, men jeg tænker også på billedkvaliteten på de to objektiver?
    Rent prismæssigt ligger de meget lig hinanden – så det vil ikke være prisen der er afgørende her, tænker jeg.

    Med venlig hilsen,
    Tim Madsen

  7. Hej Tim,

    Umiddelbart vil jeg sige at Canon’en er en smule skarpere, men du “mangler” til gengæld 70mm i “enden” – hvilket bestemt ikke er uvæsentlig hvis du er i markedet efter en telezoom 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  8. Hej Noel

    Jeg har et Nikon D5200 og har den medfølgende linse 18-55 uden VR Men jeg ønsker mig dog et nyt objektiv der har mere zoom og som er bedre til at tage billeder i bevægelse. Jeg har flere gange lånt min onkels objektiv som er Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM. Men den bliver ret tung at holde i længden og indendørs bliver billederne tit sløret.

    Jeg ville komme til at bruge objektivet til billeder af heste, både stående og i bevægelse, det vil ikke være altid jeg vil have adgang til udendørs så den vil også blive brugt indendørs hvor der ikke altid er ret godt lys.
    Ville du foretrække Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM, Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 DI II VC PZD eller et helt tredje?

  9. Hej Line,

    Der er ikke den store forskel på Sigma og Tamron’s evne til at håndtere lav belysning, det er ikke noget nogle af dem er ret gode til – de er simpelthen ikke lysstærke nok og det finder du ikke et lign. objektiv der er – desværre!

    Har du brug for alsidigheden må du gerne “nøjes” med et af dem og leve med det er knap så godt til brug i lav belysning, alternativ må du må på kompromis med det faktum at det kan bruges til både vidvinkel og tele og vælge et lysstærke standard-zoom, eksempelvis en 17-50mm f/2.8.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  10. Kan Tamron 18-270 bruges på 6d canon.
    Jan

  11. Hej Jan,

    Desværre ikke, 6D er et full frame og dette er lavet til APS-C sensorer.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  12. Karen M. Pedersen

    Jeg har lige fået en Tamron Piezo Drive 18- 270 til min Canon 1000d som havde 2 objektiver. en 18-55, og en 75-300. Jeg har ønsket mig den for at slippe for skift af objektiver i forskellige situationer ( har lige været på safari ) Nu går jeg så hemmeligt med planer om at få et større hus. (helst Canon) Hvad kan du anbefale, når budgettet nok ikke er til full frame

  13. Hejsa.

    Vil dette objektiv, være ok til ridehuset ?
    Har ønsket mig en 2,8 men syntes enten prisen er voldsom, eller manglende zoom vidde. Men syntes den her har næsten det jeg søger. Bare ikke 2,8 blændevidde.

    På forhånd tak.

    Mvh Jette

  14. Hov forkert web adresse på min første kommentar…

  15. Hej Jette,

    Det mest rigtige svar er nok nej, det er ikke specielt lysstærkt og egner sig derfor ikke rigtig til brug indendørs i eksempelvis et ridehus – her bør man vælge en lysstærk optik, det kunne være en 70-200 f/2.8 eller en standard-zoom, kombinationen en enorm brændvidde og lysstærk optik findes desværre ikke og slet ikke til rimelig priser – så man må vælge hvor man ønsker at gå på kompromis, enten billedkvalitet eller zoom/brændvidde.

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  16. Hej Karen,

    Nu skriver du desværre ikke hvorfor du ønsker et nyt hus, for umiddelbart vil du ikke opleve den store forbedring rent kvalitetsmæssigr ved at vælge et større og dyrere hus, det vil primært være objektiverne der afgør den endelig kvalitet, selvom huset naturligvis ikke er helt ligegyldigt.

    EOS 1000D’eren har nogle år på bagen og var en “entry” model, du får et mere “up to date” hus i en lidt højere kvalitet ved at vælge ex. EOS 700D.

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  17. Hej Noel

    Jeg har et Canon 600D kamera med et standard 18 – 55 mm objektiv som fulgte med da jeg købte kameraet, jeg har nu købt et Tamron F/3.5-6.3 Di ll VC PZD objektiv, da jeg gerne vil have lidt mere zoom,
    men desværre er det ikke lykkedes mig at tage nogle skarpe billeder endnu med Tamron objektivet,
    jeg har prøvet at tage de samme billeder med begge objektiver, med samme zoom (35mm) og uden at ændre nogen indstillinger på kameraet, alt er ens, billederne der er taget med Canon objektivet er
    knivskarpe mens billederne taget med Tamron objektivet er uskarpe, burde det ikke være ens, når indstillingerne er ens.

    Med venlig hilsen
    Benni

  18. Hej Benni,

    At billeder ligefrem generelt skulle være uskarpe lyder underligt. Tager du billeder på stativ? I så fald – kan du prøve at slå billedstabiliseringen fra i første omgang. Ellers lyder det til at objektivet på en eller anden måde er fejlbehæftet, eller måske fejlfokuserer – tjek evt. om billedet er skarpt andre steder end der hvor du umiddelbart fokusere.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  19. Passer det til et Nikon D40 ? ?

  20. Hej Henrik,

    Yes, det har indbygget AF motor til bl.a D40.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  21. Henrik Mortensen

    Hej Noel Passer tamron på mit ny indkøbte canon eos 760D

  22. Hej Henrik,

    Ja, jeg er ikke bekendt med at der skulle være nogle problemer med denne kombination 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  23. Anette Schjødt

    Hej Noel

    Jeg har et spørgsmål vedr. dette objektiv, som jeg håber du kan hjælpe mig med.
    Jeg har efter at have læst lidt om det på nettet valgt at købe det, da jeg udfra anmeldelser har læst mig frem til, at det skulle være et godt allround objektiv.
    Jeg er egentlig også tilfreds med det, men der sker altså noget når jeg trykker udløserknappen halvt ned (både ved auto og manuel fokus) med stabilisatoren slået til. Billedet giver et hop, og hvis jeg så slipper udløserknappen igen, så hopper billedet på plads igen. Er det meningen? Jeg har et Canon 1100D og jeg har prøvet med andre objektiver som også har stabilisator på, og de gør det altså ikke. Når stabilisatoren er slået fra sker det ikke.

    De bedste hilsner
    Anette

  24. Hej Anette,

    Det lyder blot som billedstabiliseringen der arbejder, bliver billedet (Det færdige resultat) ikke klart, eller bliver det rystet?

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  25. Anette Schjødt

    Nej det bliver egentlig klart nok. Synes bare det virker underligt at man lige er nødt til at rykke kameraet, når man næsten har taget billedet, men det er måske bare sådan den er…

  26. Hej
    Jeg har to objektiver til mit Nikon D5000.
    Objektiverne er:
    •Nikon AF-S DX NIKKOR 18-55mm f/3.5-5.6G
    •Nikon AF-S DX NIKKOR 55-200mm f/4-5.6G

    Jeg kunne godt tænke mig et objektiv i stedet for to og overvejer Tamron AF18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD t/Nikon.

    Vil billede kvaliteten blive ringere med Tamron?

  27. Hej Marianne,

    Begge objektiver er i den billigere ende, så min umiddelbare vurdering er et lille løft i kvaliteten – du bliver i hvert fald ikke ringere stillet.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  28. Tamron 18-200 mm f/3,5-6,3 DI II VC
    Hej
    Jeg har et sony nex5n og et a5000, og har købt en Commlite Nf-nex adapter, der skulle passe til Nikon F-objektiver til
    E Mount, skulle passe til Nikon linsetyper: G,F,AI,S og D Mount.
    Der er ikke stabiliseing i kameraerne så det er vel ret vigtigt, at det er i linsen går jeg ud fra
    Kan det spille sammen med dette objektiv?
    Vh Niels

  29. Hej.
    Jeg har et Nikkon D3300 kamera med et Nikkor 18-55 mm AF-P DX objektiv.
    Jeg har tænkt på at købe det nye Tamron 16-300mm f/3.5-6.3 Di II VC PZD.
    Er det en forringelse i biiledkvalitet? Er der evt. et alternativ?
    Vh. Søren

  30. Hej Niels,

    Eftersom Sony’s objektiver normalt har stabilisator i huset, tror jeg ikke det vil kunne “håndtere” at det er indbygget i objektivet, men det er gæt fra min side. Generelt er mit kendskab til alle former for adaptere mellem objektiv-fabrikanter meget begrænset, da jeg aldrig har hørt dem omtalt i positive vendinger, desværre!

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  31. Hej Søren,

    Ift. standard-objektivet vil du ikke opleve en forringelse. Der findes ikke et alternativ der dækker samme brændvidde, desværre, så er det “enten eller”.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  32. Hej.

    Jeg overvejer at købe Tamron SP 70-300mm F/4-5.6, og jeg har bruger Canon EOS 1100D. Så mit spørgsmål er, om objektivet passer til mit canon kamera? Håber at du kan hjælpe mig 🙂

  33. Hej

    Jeg har læst din anmeldelse af objektivet Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD og det var en stor hjælp når man kaster sig ud i spejlreflekskamera-verden. Jeg har været i min lokale fotoforretning, men blev ikke klogere på hvilket hus jeg skal have. Fik foreslået en pakke fra deres tilbudsavis….

    Tror du at et Nikon D3300 og ovennævnte objektiv ville være et kamera, som vi kan have glæde af de næste mange mange år? eller vil det være bedre med et andet hus? Har fået at vide at jeg skal få et godt kamerahus (men hvilket et er lige det og er der nogle der ikke er?) og så kan jeg købe andre objektiver senere hen, men som udgangspunkt er det bare til billeder af familie, natur osv. Præcis som din anmeldelse ville passe til…. Canon er vel ikke bedre når vi ikke er i de høje prisklsasser?

    Mvh. Gitte

  34. Hej Noel,

    Kan man købe en adaptor så man kan bruge gamle linser fra Canon analog kamera til digital kamera?

    mange hilsner

    Inger

  35. Hej Gitte,

    Jeg vil næsten give dig det “modsatte” råd, til det brug du nævner vil du få langt mere ud af at bruge pengene på gode objektiver, istedet for avancerede og semi-proffe huse.

    Et D3300 + 18-270mm vil være et godt udgangspunkt, som du sagtens kan bygge videre på!

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  36. Hej Stine,

    Yes, det passer fint til EOS 1100D!

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  37. Hej Inger,

    Ja, det er muligt – men jeg vil på ingen måde anbefale det. De er ikke bygget til brug på digtalkamera og du vil skulle indstille alting manuelt… Så du ender formentlig med et halv-dårligt resultat.

    Brug hellere de penge du sparer på adapter, til at “spare op” til et objektiv beregnet til digtalkamera.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  38. Hej Noel

    Passer Tamron 18-270mm F/3.5-6.3 Di II VC PZD på et Canon EOS 1300D ?

    Hilsen
    Tommy

  39. Poul Erik Kristensen

    Hej jeg har et tamron 18-270 mm og et Nikon af-s 55- 300 mm VR og vil sælge det ene hvilket er det bedste efter din mening kameraet er et Nikon D 90

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox