Mydigtialphotos.dk er et dedikeret fotosite der altid bringer Dig de seneste anmeldelser, artikler, guides og nyheder. Vi holder os bl.a. opdateret via producenternes mediebureauer, og kan derfor bringe nyhederne med det samme de offentliggøres.
24th
AUG
Sony lancerer DSLR-kameraer med Full HD-video
Skrevet af Noel Christensen i Kamera, Review
Sony kan nu præsentere α580 med helt ny 16.2M Exmor APS HD CMOS-sensor, op til 7fps og HDR Auto-tilstand
- DSLR-A580 (16.2 megapixel) og DSLR-A560 (14.2 megapixel)
- Kontinuerlig optagelse i høj hastighed med 7fps
- Med 15-punkts fasedeteksions-AF for lynhurtig og præcis autofokus
- Full HD video-optagelse
- Avancerede funktioner, bl.a. 3D Sweep Panorama, Auto HDR og Multi Frame Noise Reduction
Til brugere, der er nysgerrige efter nye, avancerede og kreative fotomuligheder, lancerer Sony nu DSLR-A580 og DSLR-A560, som giver brugeren ekstra raffinerede billedoplevelser.
Begge kameraer indeholder en ny generation af Exmor APS HD CMOS-sensorer der, sammen med den seneste version af Sonys kraftfulde BIONZ-billedprocessor, leverer kontinuerlige optagelser i høj hastighed og byder på avancerede funktioner til både komposition og billedbehandling. Dermed får både nybegynderen og fotoentusiasten de bedste forudsætninger for fotografisk udfoldelse.
Med funktionen Speed Priority Continuous Advance kan både A580 og A560 indfange motiver i bevægelse med op til 7fps (frames per sekund). Sonys populære Quick AF Live View er desuden blevet mere effektiv end nogensinde før med det nyudviklede 15-punkts fasedeteksions-autofokus, der stiller knivskarpt på motiver i bevægelse.
A580 og A560 er kompatible med hele α-seriens mere end 30 udskiftelige A-mount-objektiver fra Sony og Carl Zeiss og indeholder desuden teknologien SteadyShot INSIDE. Kameraernes indbyggede billedstabilisering virker effektivt med op til 4-blændetrin ved håndholdte optagelser.
Full HD video-optagelse
Både A580 og A560 kan optage video i Full HD. Blot ved at trykke på kameraets Movie-knap optager man detaljeret HD-video med krystalklar stereolyd i enten AVCHD 1080i eller det mere online-venlige MP4-format. Med den højtopløselige Exmor APS HD CMOS optages HD-videoklip professionelt med mulighed for at styre dybdeskarpheden og sætte baggrunden ud af fokus.
Ubesværet komposition og billedvisning
A580 og A560 tilbyder en stor 3” Xtra Fine LCD-skærm med høj opløsning (921K dots), hvilket giver den bedste visning både under optagelse samt gennemgang af still-billeder og video. Den 3” store Xtra Fine LCD-skærm kan desuden vippes op og ned i 90o vinkel, hvilket giver stor optagelsesfrihed.
Som en ekstra finesse har de nye kameraer Focus Check Live View, der gør det simpelt at vurdere billederne ned i de fineste detaljer. På LCD-skærmen kan man få vist et “real-time” billede, som kan forstørres, så man manuelt kan justere fokus ned til allermindste detalje, og man kan desuden anvende Contrast AF-funktionen, når kameraet er indstillet til Focus Check Live View.
DSLR-entusiaster kan også se frem til en lysstærk optisk søger med 95% billeddækning, som giver tydelig og bekvem optagekomposition. Dybdeskarphedskontrol er også muligt ved tryk på en enkelt knap.
Begge kameraer har desuden funktionen 3D Sweep Panorama, der giver mulighed for optagelse af flotte panoramabilleder, som kan fremvises i 3D på ethvert kompatibelt 3D HD-tv. Almindelig Sweep Panorama er også tilgængelig.
Auto HDR-funktionen er blevet videreudviklet sammenlignet med de tidligere α-modeller. A580 og A560 kan nu optage tre billeder af det samme motiv med forskellige eksponeringer, som kameraet automatisk lægger sammen til ét billede. Dette giver billeder med ekstremt højt dynamisk område, som indfanger både lyse områder og dybe skyggedetaljer. Og med funktionen Multi Frame Noise Reduction bliver seks højfølsomme billeder på hver ISO25600 sammensat til ét billede, hvilket resulterer i et skarpt billede med lav billedstøj. Denne funktion er perfekt til natmotiver.
De nye kameraer fungerer med Memory Stick PRO Duo (inklusiv Memory Stick PRO-HG Duo) og SD-kort (inklusiv både SDHC og SDXC), der kan købes separat. Med Memory Stick PRO-HG Duo HX får du den hurtigste overførsel på 30MB per sekund ved kontinuerlige optagelser eller ved overførsel til andre medier.
Pris og tilgængelighed
DSLR-A580 er tilgængelig fra oktober 2010. DSLR-A560 er tilgængelig fra starten af 2011. Vejledende udsalgspriser:
A580 / kamerahus: 7.200,- kroner
A580L / 18-55mm F3.5-5.6 kit: 7.600,- kroner
A580Y / 18-55 mm F3.5-5.6 og 55-200 mm F4-5.6 kit: 9.300,- kroner
A560 / kamerahus: 5.900,- kroner
A560L / 18-55mm F3.5-5.6 kit: 6.300,- kroner
A560Y / 18-55 mm F3.5-5.6 og 55-200 mm F4-5.6 kit: 8.000,- kroner
Kilde: Sony
Relaterede indlæg:
- Sony lancerer verdens første kompaktkameraer med Full HD progressiv video, Dual Recording og optagelse af 3D-stillbilleder
- Nye Cyber-shot kompaktkameraer fra Sony med Full HD video og 3D Sweep Panorama
- Sony lancerer verdens tyndeste kamera* med Full HD video, 10 x Clear Image Zoom, 3D og Picture Effect
- Sony lancerer nye, banebrydende modeller af Handycam med bl.a. Full HD 3D og andre spændende features
- Verden første digitale kikkert fra Sony kan optage video i Full HD og 3D
Skriv en kommentar
Oversæt
Seneste kommentarer
- Noel Christensen til Canon EOS 600D
- Jens Charpentier til Canon EOS 600D
- Noel Christensen til Canon EOS 600D
- Jens Charpentier til Canon EOS 600D
- Noel Christensen til Panasonic Lumix DMC-TZ20
Annonce
Vælg kategori
- Anmeldelser (149)
- Artikler (14)
- Digitale Fotorammer (6)
- Digitizere (5)
- Forhandlere (3)
- Fotoudstyr (58)
- Gallerier (15)
- Guides (11)
- Hukommelse (39)
- Kamera (607)
- Konkurrence (9)
- Nyheder (351)
- Objektiver (161)
- Preview (11)
- Print / Scan (74)
- Producenter (11)
- Review (572)
- Skærme (8)
- Software (25)
- Stativer (12)
- Tasker (26)
- Tips & Tricks (23)
- Video (5)
- Videokamera (82)
- Videoreview (18)












