Mydigtialphotos.dk er et dedikeret fotosite der altid bringer Dig de seneste anmeldelser, artikler, guides og nyheder. Vi holder os bl.a. opdateret via producenternes mediebureauer, og kan derfor bringe nyhederne med det samme de offentliggøres.

15th
JAN

Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card

Skrevet af Noel Christensen i Anmeldelser, Fotoudstyr, Hukommelse

sandisk eye fi ds cards 0 300x195 Sandisk Eye Fi Wireless Memory CardDet er ikke hver dag man får en vaske ægte “foto gadget” på bordet, men det er sket i dag. Vi har modtaget ovenstående, et trådløst hukommelseskort! Hvad ligger der så i det tænker du måske, jamen ikke andet end du kan smide Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card i dit kamera og sende billederne direkte til en PC eller Mac – trådløst – uden kabler, kortlæser og hvad ved jeg – genialt!

Du har måske allerede hørt eller set navnet “Eye-Fi” og det har også været et selvstændig brand i en årrække, men er nu overtaget af Sandisk og brandes derfor som et Sandisk produkt.

Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card er et SD hukommelseskort, dvs. det passer i de fleste kameraer, og det fås med enten 4 eller 8GB kapacitet.

Hvad er der i kassen?
Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card kommer i en flot sølvfarvet papæske, hvor de på bagsiden forsøger at forklarer, ganske kort, hvad du kan med Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card. I æsken finder du selve SD kortet, en kortlæser til USB porten (Der læser SD kort) samt en lille setup-guide.

Installation
Før du kan bruge Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card skal softwaren installeres på den PC eller Mac du ønsker at bruge som “lager”.

Sæt SD kort i kortlæseren og smæk denne i en ledig USB port, vælg Mac eller Windows og installer softwaren. Under installationen tester den lige om der er” hul” igennem til PC’en og advarer dig hvis en firewall skule blokere forbindelsen.

 

Når applikationen er installeret, på Mac, ligger den sig som et ikon oppe ved uret – og du skal du bare oprette en gratis Eye-Fi konto før du er klar til at gå igang.

eye fi create account 297x300 Sandisk Eye Fi Wireless Memory Card

eye fi installation1 295x300 Sandisk Eye Fi Wireless Memory Card

Når kontoen er oprettet kan du vælge imellem om du vil sende billederne til en PC eller Mac, eller en iOS eller Android baseret enhed, det kunne være en mobiltelefon eller en tablet. Du kan også med det samme opsætte til automatisk at uploade til forskellige sociale medier og online billedtjenester.

eye fi installation2 298x300 Sandisk Eye Fi Wireless Memory Card

Når kontoen er opsat bliver du bedt om at fjerne kortet fra din PC eller Mac, indsætte det i dit kamera og tage et par billeder, hvorefter de gerne skulle tone frem på skærmen – skulle det ikke være tilfældet må man i gang med fejlsøgningen.

Nu burde alt være sat korrekt op, og du kan straks gå i gang med at bruge Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card.

eye fi installation3 300x174 Sandisk Eye Fi Wireless Memory Card

Funktionalitet
Når applikationen er installeret på din PC eller Mac, er du sådan set klar til “gå igang”. Men først lidt omkring hvordan Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card fungere. Ved installation fortæller du kortet hvilket Wi-Fi netværk det skal koble op til, og det vil så oftest være dit netværk derhjemme eller i firmaet alt efter hvor Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card benyttes, og denne “tilknytning” gemmes på Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card, så du skal ikke hver gang vælge Wi-Fi netværk og indtaste evt. kode. Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card er først og fremmest et helt alm. SD hukommelseskort med 4 eller 8GB hukommelse, og det betyder at det kan bruges både som helt alm. SD hukommelseskort, og med Eye-Fi featuren.

Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card indsættes i dit digitale kamera i SD kort slottet, og du tager billeder med kameraet på helt normal vis. Er du indenfor rækkevidden af dit Wi-Fi netværk, vil billederne automatisk blive overført, trådløst, til den valgte PC eller Mac, forudsat at denne (Og kameraet) er tændt. På den lokale PC eller Mac, kan du løbende se om der tikker billeder ind fra kameraet, efterhånden som de bliver taget.

Billederne uploades ikke kun til den lokale PC eller Mac, de kommer også online, hvor du kan dele dem med venner og bekendte, ganske gratis! Du modtager en mail med link til billeder, og som standard benyttes en gratis konto, hvor billederne opbevares i 7 dage. Man kan dog opgradere denne konto og få bedre vilkår. Mere om det på Eye.fi

Eye-Fi featuren, som giver dig den trådløse overførsel af billederne, efterhånden som de taget, virker som sagt kun når du er indenfor Wi-Fi netværket, men det betyder jo ikke at du efter en ferietur ikke kan tænde PC og kameraet derhjemme, hvorefter alle billederne trådløst overføres til din PC eller Mac – uden du skal fumle med kortlæsere, usb kabler og hvad man ellers kan få brug for, for at tilslutte et digitalt kamera eller videokamera. På den lokale PC eller Mac oprettes som udgangspunkt 2 mapper, en til billeder og en til video.

Overførselshastigheden afhænger naturligvis af dit netværk, men Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card understøtte både b/g og n routere så det er ikke fordi overførslen behøver være langsom – men naturligvis vil det være kvikkere med en direkte kabel tilslutning. Den “manglende” hastighed opvejes dog af at man ikke skal rode med usb kabler og kortlæsere, og nu kan billederne allerede være klar på computeren lige efter de er taget – og det vænner man sig ret hurtigt til!

Rækkevidden på Wi-Fi delen i Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card oplevede jeg dog ikke som imponerende, da min router står placeret på loftet i den ene ende af huset, og er jeg omkring midten har den allerede problemer med at finde “signal”, det er dog en vanesag og normalt er routeren jo også lidt mere tilgængelig i et alm. hus, og ikke gemt på et loft hvor man først skal igennem 300mm isolering. I forhold til andre trådløse enheder jeg har i hjemmet, kunne Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card dog godt have haft en bedre rækkevidde, men der er jo også grænser for hvad der kan bygges ind i et lille SD hukommelseskort.

Konklusion
Idéen er jo intet mindre end genial, du kommer hjem og har kameraet i hånden – du tænder din PC eller Mac, og kameraet ligeså – og billederne overføres automatisk til den valgte folder på computeren. Slut med at rode med kabler, stik og kortlæsere og slut med at man “glemmer” at få overført billederne løbende. Derudover får du fri adgang til dem online, hvis du eksempelvis hurtigt vil dele med venner, familie eller kollegaer.

Ved overførsel af video går det lidt langsomt, men til stillbilleder er et Wi-Fi netværk ganske glimrende, og jeg synes ikke det tager specielt lang tid…

Jeg kan kun undre mig over at jeg først nu indser hvor genial Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card er!

Karakter
star Sandisk Eye Fi Wireless Memory Cardstar Sandisk Eye Fi Wireless Memory Cardstar Sandisk Eye Fi Wireless Memory Cardstar Sandisk Eye Fi Wireless Memory Cardstar Sandisk Eye Fi Wireless Memory Card
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til 323,-
Find den bedste pris på Sandisk Eye-Fi Wireless Memory Card
Anmeldt af
Noel Christensen
Udlånt af
Tura Scandinavia

Relaterede indlæg:

  1. 2 nye kortlæsere fra Sandisk i flot design!
  2. SanDisk lancerer en række nye innovative hukommelsesprodukter
  3. Anmeldelse: Sandisk ImageMate All In One
  4. Anmeldelse: Sandisk ImageMate All In One
  5. Anmeldelse: Hama Video Card SDHC 16GB Class 6

Skriv en kommentar