Mydigtialphotos.dk er et dedikeret fotosite der altid bringer Dig de seneste anmeldelser, artikler, guides og nyheder. Vi holder os bl.a. opdateret via producenternes mediebureauer, og kan derfor bringe nyhederne med det samme de offentliggøres.

22nd
APR

Nyt Gorillapod-kamerastativ med magnetfødder

Skrevet af Noel Christensen i Nyheder, Stativer

gpm doorway medium 300x230 Nyt Gorillapod kamerastativ med magnetfødder

Verdens mest alsidige kamerastativ har nu fået endnu flere fleksible anvendelsesmuligheder

Joby, virksomheden bag det verdensberømte kamerastativ Gorillapod, udvider nu sit sortiment med Gorillapod Magnetic. Dette er endnu et eksempel på et produkt af typen “Hvorfor har ingen tænkt på det før?“, der passer godt til virksomhedens mission om at skabe revolutionerende produkter, der passer til en kreativ og aktiv livsstil.

Udviklingen af det nye produkt er inspireret af Gorillatorch-lampens popularitet, der ud over bøjelige ben er udstyret med magnetfødder. Med kraftige magneter i fødderne kan Gorillapod Magnetic sættes fast på alle magnetiske flader, udover den sædvanlige forankring med de bøjelige ben. Den kan sættes rundt om en pæl, en gren eller en ujævn klippe – mulighederne er virkelig uendelige!

Gorillapod Magnetic er det nyeste medlem af Jobys populære Gorilla-familie, som i dag omfatter en række stativer, der giver helt nye muligheder for kreativ fotografering. Siden 2006, hvor man lancerede sit første produkt, det originale Gorillapod-stativ, har Joby revolutioneret det fotografiske tilbehørsmarked. Nu findes Gorillapod i fire størrelser til forskellige typer fotoudstyr, fra kompaktkameraer og minivideokameraer op til 5 kg tunge professionelle kameraer.

Der findes en række originalt tilbehør, der giver endnu flere anvendelsesmuligheder, f.eks. Ballhead til SLR-Zoom et specialtilpasset kuglehoved. Med Gorillapod og Flash Clip kan man bruge Gorillapod SLR til sin flash, helt perfekt i kombination med trådløs slave flash.

Pris og tilgængelighed
Gorillapod Magnetic kan klare digitalkameraer og minivideokameraer med en vægt på op til 325 gram, vejer blot 62 gram og er 15 centimeter lang. Stativet forventes at være i handlen i juni måned 2010 til en vejl. pris på DKK 270,-

Kilde: Focus Nordic

Relaterede indlæg:

  1. Anmeldelse: Joby Gorillapod
  2. Review: Joby Gorillapod
  3. Anmeldelse: Joby Gorillapod

Skriv en kommentar

Rss Feed Facebook button Linkedin button Youtube button