Mydigtialphotos.dk er et dedikeret fotosite der altid bringer Dig de seneste anmeldelser, artikler, guides og nyheder. Vi holder os bl.a. opdateret via producenternes mediebureauer, og kan derfor bringe nyhederne med det samme de offentliggøres.

28th
JUL

Kompakte videokameraer i lommestørrelse

Skrevet af Noel Christensen i Nyheder, Videokamera

Panasonic lancerer to nye handy videokameraer. De er begge superkompakte, optager i fuld HD (1920x1080p), og gør det enkelt at uploade videoer til YouTube eller Facebook.

TA1 slant A LCD White 1600x1200 224x300 Kompakte videokameraer i lommestørrelseHM-TA1 – mobil størrelse, komplet videokvalitet
TA1 er et kompakt og mobilt HD-videokamera, som passer perfekt i bukselommen eller sidelommen på tasken. Kameraet er meget enkelt at bruge og er hurtigt klar til at optage, når muligheden byder sig. TA1 optager i fuld HD (1920 x 1080p) i MPEG-4 AVC-format. Det er også muligt at optage i Apples iFrame-format for lettere upload og redigering i iMovie på Mac.

Integreret i TA1 er et USB-kabel for enkel tilkobling til PC og Mac, samt software til optagelse af video eller stilbilleder til for eksempel YouTube eller Facebook. Stilbilleder tages via en separat knap, og alt indhold gemmes på et hukommelseskort (SD/SDHC/SDXC).

HDC-SDX1 – smart og avanceret
Dette ultrakompakte videokamera vejer kun 229 gram inklusiv batteri. SDX1 optager i fuld HD (1920 x 1080p) i formaterne AVCHD og MPEG-4 AVC, samt iFrame for kompatibilitet til Apples iMovie. Den nyudviklede HYBRID O.I.S. billedstabilisator korrigerer både for rystelser på hånden og uskarpheder som kan opstå, når kameraet bevæges vertikalt eller horisontalt under optagelse.

LCD-skærmen kan slås fra, og kan aktiveres og være klar til brug i løbet af ét sekund efter skærmen åbnes. SDX1 kan styres direkte via den trykfølsomme skærm. Kameraet har 35,8mm vidvinkel, 23x Intelligent Zoom (20x optisk) og Wind Noise Canceller for reduktion af støj, hvis det skulle blæse under optagelse. Intelligent Auto (iA) med ansigtsgenkendelse gør det enkelt at foretage perfekte optagelser. Kameraet finder selv de bedste indstillinger og kan genkende ansigter og rette fokus mod dem.

SDX1 gemmer video på SD, SDHC og SDXC-hukommelseskort. Softwaren, som er inkluderet, gør det enkelt uploade videoer til YouTube og Facebook.

SDX1k slant black 1600x1200 300x224 Kompakte videokameraer i lommestørrelse

Videosamtaler via Skype
Både TA1 og SDX1 kan let og enkelt kobles til Pc’en via USB, og bruges sammen med Skype til videosamtaler.

Tilgængelighed:
HDC-SDX1 er tilgængelig i løbet af august, HM-TA1 i løbet af september. Priser er endnu ikke fastlagt.

Relaterede indlæg:

  1. Optag Full HD og 360-graders video med Sonys nye generation af kompakte lommekameraer
  2. Hårdføre videokameraer fra Panasonic
  3. Panasonic lancerer nye kameraer og videokameraer på CE
  4. Videokameraer med stabilt greb og robust hus
  5. Review: Panasonic HDC-SDX1

Kommentarer

  1. Kay Petersen |

    Hvad koster Panasonic videokamera HDC-SDX1. Mvh KayP.

  2. Noel Christensen |

    Hej Kay,

    HDC-SDX1 koster lige over 3000,-

    Du kan finde dagsaktuelle priser lige her:
    http://www.pricerunner.dk/pl/8-2628117/Videokameraer/Panasonic-HDC-SDX1-Sammenlign-Priser?ref=redirect&q=hdc-sdx1&search=hdc-sdx1&other_hits=200:hdc-sdx1;;;&sort=4

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

Skriv en kommentar