MyDigitalPhotos.dk er et dedikeret fotosite der altid bringer Dig de seneste anmeldelser, artikler, guides og nyheder. Vi holder os bl.a. opdateret via producenternes mediebureauer, og kan derfor bringe nyhederne med det samme de offentliggøres.

6th
JUN

Anmeldelse: Rollei Digi 9300 stativ

Skrevet af d. 06-06-13 i Anmeldelser, Stativer

DIGI 9300 er nyeste skud på stammen fra Rollei, inden for 3-bens stativer til en overkommelig pris. Kan man få et fornuftigt stativ til kun godt 450 kr? Det vil jeg prøve at finde ud af.

Hvad er der i kassen?

DIGI 9300 bliver leveret i en transporttaske i kraftigt nylon.

Rollei DIGI 9300 Tasche 300x165 Anmeldelse: Rollei Digi 9300 stativ

 

Design og funktionalitet

DIGI 9300 bliver, lige som sin et-benede lillebror DIGI MP1, lavet i seks forskellige flotte farver. Dog er det kun den øverste del af stativ benene der er farvede, men det er trods alt en afveksling fra alt det sorte fotogrej man ser.

AlleFarver3Ben 300x86 Anmeldelse: Rollei Digi 9300 stativ

Sammenklappet er stativet kun 55 cm langt, og med en vægt på knap 1,3 kg er det nemt at have med sig. Den laveste arbejdshøjde er opgivet til 48 cm, og en højeste arbejdshøjde på 150 cm. Dog synes jeg at når man kører midterpinden helt op, så bliver det lidt ustabilt, der er lidt rigeligt med fleksibilitet i hele konstruktionen. Øverst på benene er der et lille vaterpas så man kan se om man har fået stillet stativet skævt. Benene er nemme at slå ud, de er tre-delte og glider nemt og ud bliver låst af plastiklåse der dog holder dem solidt låst fast. Låseringen der låser benene i udfoldet stilling virker robust, og kræver kun 1/10 omdrejning for at låse benene fast.

Rollei DIGI 9300 Lavt 205x300 Anmeldelse: Rollei Digi 9300 stativ

Hele hovedet på stativet er lavet at plastik, og kan dreje 360 grader rundt, over 180 grader op og ned, og så kan det vinkle kameraet 90 grader så man kan tage højformatsfotos. Man monterer kameraet på stativet ved at skrue en quick-release plade (af plastik) ind i kameraet og så spænde det på toppen af stativet. Selve sammenkoblingen her virker ikke så stabil, der er lidt bevægelse mellem kamera og stativ, selv når pladen er skruet hårdt fast i kameraet. Og så kommer vi til stativets akilleshæl… Hvis man ser igennem søgeren på sit kamera, så kan man faktisk se at billedet rykker sig lidt, blot ved at man trykker på kameraets udløserknap. Et stativs vigtigste funktion er at holde kameraet 100% i ro, så man får bedre og skarpere billeder end hvis man holder kameraet i hånden. Det nytter ikke noget at det giver efter, selv ved så lille belastning som at trykke udløserknappen ned. Selvfølgelig så kan man helt slippe for at røre kameraet ved enten af bruge selvudløser eller en fjernbetjent udløser, og så slipper man for rystede billeder.

Rollei DIGI 9300 Hoejt 151x300 Anmeldelse: Rollei Digi 9300 stativ

Konklusion

DIGI 9300 er et udemærket begynder-stativ til prisen, men man skal dog være klar over dets begrænsninger og bruge selvudløser eller fjernbetjening til kritiske optagelser, ellers kan man ende med rystede billeder. Den mekaniske konstruktion af benene virker fornuftig, jeg tror at fleksibiliteten i stativet skal findes i at hele toppen er lavet af plastik. Men det er billigt, og det er faktisk helt udemærket til f.eks. at holde en flash hvis man skyder billeder med flashen væk fra kameraet.

Conclusion

DIGI 9300 is a good beginners-tripod considering the price, but you have to know it’s limitations, and use self-timer or remote-release for critical shots, otherwise you might end up with blurred images. The mechanical construction of the legs are pretty sturdy, I think the flexing in the tripod is cause by the entire top being made of plastic. But it’s cheap, and it’s pretty good to use for holding an off-camera flash.

Karakter

mydigitalphotos 3 stars print Anmeldelse: Rollei Digi 9300 stativ

 

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: Ca. 450,-

Find forhandlæer og den bedste pris på Rollei Digi 9300

Skriv en kommentar

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox