Anmeldelse: Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF)

Bag det utrolig lange navn, Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF), gemmer sig et standard zoom objektiv med en brændvidde på 17-50mm.

Denne brændvidde nogenlunde til den du har i forvejen hvis du har købt et DSLR kamera sammen med et såkaldt Kit objektiv, som oftest er et 18-55mm objektiv – og det er der rigtig mange der har gjort den seneste tid, hvor digital spejlrefleks virkelig er meget hvermandseje. Det der er værd at bemærke ved Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF), frem for et gængs 18-55mm Kit objektiv, er at det er meget lysstærkt grundet den store blændeåbning på f/2.8, i praksis betyder det at du bedre kan fotografere under dårligere lysforhold, eksempelvis indendørs, uden nødvendigvis at skulle bruge blitz.

Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di II VC LD Aspherical (IF), er en efterfølger til Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di II LD Aspherical (IF), der specifikationsmæssigt ligner Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF). Den primære forskel på de 2 objektiver at billedstabiliseringen der er i nyeste udgave, dette symboliseres ved det ”VC” der er tilføjet det i forvejen lange modelnavn.

Lad os finde ud af om Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF) er værd at spendere knap 4500,- på.

Hvad er der i kassen?
Det er altid en fornøjelse at pakke objektiver op, først og fremmest for at se hvad det er for noget og dernæst fordi de altid er pakket utrolig godt ind, så det ligger godt beskyttet under transporten. Her kunne IT-branchen godt lære en ting eller to…

Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF) kommer i en pæn sølvfarvet kasse som er en del af Tamron’s nye emballageprofil, som tidligere har været hvide/blå og hvide/brune kasser der ikke så specielt spændende eller indbydende ud.

Nu vil man nok sjældent vælge et objektiv udfra indpakningen, men det gør bestemt ikke noget at Tamron har valgt at bruge et par designkroner her også.

I kassen finder man, foruden Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF), en modlysblænde, et objektivdæksel der beskytter frontglasset samt manual og garantibevis.

Første indtryk
Mit første indtryk af Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF) var at det virkede yderst solidt, takket være vægten på 570 gram og de gode materialer objektivet er lavet i.

Filterdiameteren er på 72mm, og det betyder jo helt automatisk at der er tale om et objektiv med en diameter på 72mm, hvor et normalt ”kit” objektiv normalt ligger på 52/58mm. Dette objektive ser altså ud af lidt mere, selvom det egentlig ikke har en praktisk betydning.

Selve objektivet er 9,5cm langt ved 17mm, og udvides med en 3-4 cm ved 50mm som er den største brændvidde.

Opbygningen, og betjeningen, af Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF) er som vi kender det fra andre objektiver. Vi har en stor ring der bruges til zoom, og efter denne en mindre til manuel fokus. En ting der dog er værd at bemærke er at frontglasset ikke rotere ved fokusering, hvorfor der uden problemer kan bruges POL filter – det er en god feature på et all-round objektiv som dette.

For lige at vende kort tilbage til ringen der bruges til zoom, så yder denne en tilpas modstand, og er hverken for hård, slatten eller varierende i modtand som man desværre nogen gange ser fra de billigere objektiver.

På objektiver finder vi også hele 3 knapper, en ”lock” knap som kan bruges ved transport, og som ”låser” objektivet fast på en given brændvidde. Ydermere finder vi naturligvis også en AF/MF knap, til valg af autofokus eller manuel fokus, og sidst men ikke mindst en on/off knap til VC (Billedstabilisering).

Brændvidden er som tidligere nævnt 17-50mm, i praksis betyder det at ”zoom-området” ikke er specielt stort, til gengæld har du et meget lysstærkt objektiv med en maksimal blænde på f.2/8 som gør at der lukkes meget lys ind, på kort tid. Jo større blændeåbning, jo mindre lys kræves der for at tage gode billeder. I praksis vil man opleve at det er langt nemmere at tage skarpe billeder i dårlig belysning, både indendørs og udendørs. Til trods for at zoom-mulighederne er lidt begrænsede, så er Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF) rent faktisk velegnet til en række række situationer, både helt almindelig fotografering af mennesker, børn og familien i el almindelighed, men også landskab, portrætter og meget mere. Med andre ord er Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF) utrolig alsidigt og takket være både billedstabilisering og den maksimale blænde på f/2.8, så er det muligt at tage flotte billeder selvom lysforholdene ikke er optimale.

Den mindste fokuseringsafstand er 29mm, så man kan faktisk komme ret tæt på motivet, rent fysisk, uden at få fokuseringsproblemer. Dette kan især bruges ved fotografering af blomster, planter, insekter og andre makro objekter.

Billedkvalitet
Det første man bemærker, er at Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF) tegner utrolig skarpt. Det motiv der fokuseres på står knivskarpt og baggrunden kan gøres næsten helt udvisket ved at vælge blænde f/2.8, dette gør det specielt velegnet til portrætter, eller andre motiver hvor man ønsker at hovedmotivet skal træde frem fra selve billedet.

Samlet set kan man tage rigtig gode billeder med Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF), og ved dårlige lysforhold bliver man hjulpet på vej af den store blændeåbning på f/2.8, samt den indbyggede billedstabilisator.

Nedenfor findes en række billeder taget med Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF), fælles for dem alle er at de hverken er redigerede eller beskårede.

Klik her for at åbne galleriet i et nyt vindue.

Specifikationer
Fra Tamron.com
Model B005
Focal Length 17-50mm
Maximum Aperture F/2.8
Angle of View (diagonal) 78゜ 45′ – 31゜ 11′
Lens Construction 19 elements in 14 groups
Minimum Focus Distance 0.29m (11.4 in)
Max. Magnification Ratio 1 : 4.8
Filter thread 72mm
Length 94.5mm * (3.7 in)
Diameter 79.6mm (3.13 in) 
Weight 570g ** (20.15 oz)
Diaphragm Blade Number 7
Minimum Aperture F/32
Standard Accessory Flower-shaped Lens hood
Compatible Mount Canon, Nikon (with built-in AF Motor)

Konklusion
Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF) er et standard zoom objektiv, det betyder at du b¨de har vidvinkel til bjergtagende landskabsfotos, men samtidigt en smule tele således at du kan komme lidt tættere på motiverne. Kommer du fra et 18-55mm ”kit objektiv”, så vinder du ikke noget på brændvidden ved at vælge Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF), men du får derimod et objektiv som tegner meget skarpere, har bedre gengivelse af farver, mere lysstærkt og ikke mindst billedstabilisering.

Så er du på udkig efter et all-round objektiv, og har du ikke brug for specielt meget zoom, så vil Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF) uden tvivl være et utrolig godt bud, da du for knap 4000,- for et objektiv der giver dig knaldgode billeder.

+
Tegner utrolig skarpt
Meget lysstærkt
Solidt og med en fornuftig vægt


Begrænset brændvidde
Prisen virker høj hvis man kommer fra et 18-55mm kit objektiv, men her skal man huske at billedkvaliteten er en helt anden.

Karakter
 85 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 4499,-
Set til 3995,-

Klik her for at finde den bedste pris på Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF)

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Westheimer A/S

Om Noel Christensen

Noel er grundlægger og redaktør på MyDigitalPhotos.dk.

Benytter Canon EOS 7D samt Panasonic Lumix DMC-G5.

9 comments

  1. Den mindste fokuseringsafstand på Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF)er vel 29 cm. og ikke 29 mm. ??

  2. Hej Poul,

    Jeg skimmede lige anmeldelsen igennem og umiddelbart kan jeg kun finde 0.29 m nævnt, og det svarer meget godt til de 29 cm 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  3. Overvejer at købe dette objektiv, men spekulerer på, om jeg opnår et bedre resultat ved at købe Sony DT 16-50 mm. F2.8. Jeg har et Sony A33.

  4. Hej Tonni,

    Jeg kender desværre ikke Sony objektivet godt nok til at give et velbegrundet svar, beklager!

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  5. Det var lige en anmeldelse af det objektiv jeg ledte efter da jeg har dansen om at købe den i nogle uger ?

  6. Hej
    Jeg er helt nu i digital kamera og har et Canon 750 D

    Er der nogen der ved hvorfor at jeg ikke kan bruge skærmen for og se det jeg har taget billed af uden at Objektivet står og prøver og fokusere hele tiden.
    Uden jeg rør ved det.
    De siger at jeg skal bruge søgeren.
    Er det en indstilling eller hvad.

    Hilsen Jimmy

  7. Hej igen
    Glemte og skrive hvilken Objektiv jeg har Tamron
    18-270 mm F/3,5-6,3Di llVC PZD

    Venlig hilsen
    Jimmy

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Required fields are marked *

*

Følg os - og vær' opdateret!

Få seneste nyt fra MyDigitalPhotos.dk direkte i din mailbox