Mydigtialphotos.dk er et dedikeret fotosite der altid bringer Dig de seneste anmeldelser, artikler, guides og nyheder. Vi holder os bl.a. opdateret via producenternes mediebureauer, og kan derfor bringe nyhederne med det samme de offentliggøres.
27th
FEB
Anmeldelse: Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM
Skrevet af Noel Christensen i Anmeldelser, Objektiver
Vi skal endnu engang kigge på et objektiv fra en af verdens absolut største producenter af objektiver, nemlig Sigma.
Sigma er en velkendt producent, og de fleste fotografer har, eller har haft, et eller flere objektiver med Sigma’s navn på i fototasken. Sigma producere alt fra ultra vidvinkel, til ”fisheye”, over til store telezooms og helt gængse zoom objektivet, kort sagt har Sigma objektiver til ethvert behov.
Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM som vi har på testbænken denne gang, kan nok bedst betegnes som et superzoom objektiv, da det spænder fra 18mm til imponerende 250mm, dette giver både vidvinkel og stærk tele i ét og samme objektiv, som ydermere er udstyret med billedstabilisering og Sigma egne Hyper-Sonic Motor som giver en hurtig og lydsvag autofokus. Objektivet findes til både Canon, Nikon, Pentax, Sony og Sigma DSLR kameraer, dog kan det ikke benyttes på analoge DSLR kameraer samt Full Frame DSLR kameraer.
Men lad os finde ud af om Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM virkelig kan gøre det ud for både vidvinkel og telezoom, eller om det halter på et eller flere punkter.
Hvad er der i kassen?
Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM leveres i den sædvanlige sorte emballage der kun brydes af Sigma navnet og betegnelsen for det pågældende objektiv.
I æsken finder man, foruden Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM, en modlysblænde, objektivdæksel, et garantibevis samt en lille manual der kort forklarer om brugen.
Vanen tro er modlysblænden vedlagt fra start, og her kunne bl.a. Canon godt være noget af Sigma når vi taler om de billigere objektiver.
Første indtryk
Det er ikke længe siden vi anmeldte Sigma 18-200mm F3.5-6.3 DC OS, og disse 2 objektiver minder meget om hinanden i både udseende og funktion, dog har du mere zoom i Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM.
Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM er et såkaldt ”all-round” objektiv, og det betyder i praksis at det er velegnet til alle former for motiver, både dem der befinder sig tæt på, og dem der befinder sig langt væk.
Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM vejer 630 gram, og det gør at der er en vis tyngde i objektivet, det føles som noget kram grundet vægten. Længden er kun 10,1 cm ved 18mm, så det er samtidigt meget kompakt og derfor meget velegnet til rejsebrug hvor man måske kun ønsker at have ét objektiv med, af enten pladsmæssige eller andre praktiske årsager. Finishen er i den vanlige Sigma stil, nemlig mat sort med et ”gummi-touch” på objektivet. Selvom der er tale om en ganske kraftig zoom, så går zoomringen ganske let og ubesværet.
På objektivet er der 3 skydeknapper, en der låser objektivet fast under transport, en ”on/off” knap til billedstabiliseringen og en knap til valg mellem auto og manuel fokus. Der er det man har brug for, og de 2 væsentligste knapper, til styring af billedstabilisering og autofokus, er placeret således at de nemt kan betjenes mens man kigger i søgeren.
Objektivet er opbygget som de fleste andre, med en store zoomring inderst og en fokusring yderst. Selvom det efterhånden er standard, så bør det nævnes at frontglasset ikke rotere ved fokusering, hvorfor der nemt og ubesværet kan benyttes både POL filter, og modlysblænde.
Blænden er som på de fleste andre ”all-round” objektiver, hvor den største blændeåbning varierer mellem f/3.5 og f/6.3 afhængigt af brændvidden. Dette er udmærket, og eftersom dette mere eller mindre hører til standarden, så er der hverken grund til jubel eller skuffelse på dette punkt. Nærgrænsen er på kun 45cm, den samme som Sigma 18-200mm F3.5-6.3 DC OS, og det gør at du rent fysisk kan komme ganske tæt på dit motiv, som kan være nødvendigt ved makrofotografering.
I min anmeldelse af Sigma 18-200mm F3.5-6.3 DC OS nævnte jeg at autofokusmotoren ikke var specielt hurtig ved brug på Canon EOS 7D kamerahus, og det er kraftigt forbedret på Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM. Autofokussen er stadig ikke lynhurtig, men den er ganske kvik og reagere præcist. Ydermere er den meget lydsvag i brug, og eftersom mange DSLR kameraer i dag kan optage video, er dette pludselig yderst interessant, da man ikke ønsker at hører en svag lyd fra sin autofokusmotor på ens videooptagelser.
Den indbyggede billedstabilisering er ganske effektiv, og ved håndholdt brug er det muligt at benytte en længere lukketid, uden at billederne bliver rystede. Dette gør fotografering under svage lysforhold langt nemmere, og øger igen antallet af anvendelsesmuligheder. Specielt ved fuld tele, 250mm, er den indbyggede billedstabilisering næsten uundværlig hvis ikke lysforholdene er på ens side.
Billedkvalitet
Prisskiltet med en vejledede pris på omkring 5500,- gør at man får visse forventninger til billedkvaliteten, også selvom man bør have in mente at billedstabilisering er en af de ting der får prisen til at stige betragteligt.
Heldigvis så skuffer Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM ikke, hvad enten der er tale om høj solskin eller det gråvejr som vi har haft her i Danmark de seneste par måneder. Når jeg nævner vejret, så er det på grund af de skiftende lysforhold, som Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM klarer rigtig fint, og den indbyggede billedstabilisering er formentlig en medvirkende årsag til at man sagtens kan fotografere under svage lysforhold, selvom der ikke er tale om et særlig lysstærkt objektiv.
Ved 18mm vidvinkel er der desværre en smule fortegning, men det er generelt for denne type af objektiver, og det er ikke specielt tydeligt.
Generelt set giver Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM både skarpe og klare billeder med naturlige farver, også selvom lysforholdene måske ikke er optimale.
Nedenfor findes en række billeder taget med Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM, fælles for dem alle er at de ikke er redigerede eller beskårede.
Klik her for at åbne galleriet i et nyt vindue.
Specifikationer
Objektivmodel: 18-250mm F/3,5-6,3 DC OS HSM
Kamerabajonet: Canon, Nikon, Sony, Pentax, Sigma (alle HSM)
Til digitalkamera: Ja
Til analog kamera: Nej
Billedvinkel (diagonalt): 69,3º-5,7º
Nærgrænse: 45 cm.
Mindste blænde: 22
Antal linseelementer : 18
Antal linsegrupper: 14
Antal lameller i blænden: 7
Forstørrelse: 1:3,4
Filterdiameter: 72 mm
Mål (diameter x længde): 79×101 mm
Vægt: 630 gram
Konklusion
Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM er et rigtig godt bud på et all-round objektiv, da der er tale om et objektiv med en brændvidde der gør det muligt at fotografere både landskab, portrætter, makro og meget andet, med ét enkelt objektiv. Den indbyggede billedstabilisering gør det muligt at benytte en længere lukketid ved svage lysforhold, men kompensere ikke helt for at der er tale om et objektiv med en maksimal blændeåbning på f/3.5 ved 18mm.
Prismæssigt er vi oppe i den lidt tunge ende, men omvendt får man får knap 5500,- et objektiv med både vidvinkel, og masser af tele, samt indbygget billedstabilisering og en rigtig fornuftig billedkvalitet. Dette faktum vil formentlig tiltale rigtig mange af de ”nye” DSLR brugere, som ikke ønsker at skifte objektiv i tide og utide.
Vi anmeldte for kort tid siden Sigma 18-200mm F3.5-6.3 DC OS hvor jeg nævnte at autofokusmotoren ikke var blandt de hurtigste, dette er en anden sag med Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM, da den er praktisk talt lydløs og reagere ganske kvikt.
Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM kan derfor varmt anbefales som et godt rejse/all-round objektiv. Man får ganske enkelt ikke et objektiv med større alsidighed til denne pris, selvom der, hvis man kan undvære enten vidvinkel eller tele, findes bedre og skarpere objektiver på markedet.
+
Alsidighed
Billedstabilisering
-
Pris
Maksimal blændeåbning f/3.5
Karakter
80 %
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 5490,- inkl. moms
Klik her for at finde den bedste pris på Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM
Anmeldt af
Noel Christensen
Thorvald Christensen (Foto)
Udlånt af
Fovitech ApS
Relaterede indlæg:
Kommentarer
Skriv en kommentar
Oversæt
Seneste kommentarer
- Noel Christensen til Canon EOS 600D
- Jens Charpentier til Canon EOS 600D
- Noel Christensen til Canon EOS 600D
- Jens Charpentier til Canon EOS 600D
- Noel Christensen til Panasonic Lumix DMC-TZ20
Annonce
Vælg kategori
- Anmeldelser (149)
- Artikler (14)
- Digitale Fotorammer (6)
- Digitizere (5)
- Forhandlere (3)
- Fotoudstyr (58)
- Gallerier (15)
- Guides (11)
- Hukommelse (39)
- Kamera (607)
- Konkurrence (9)
- Nyheder (351)
- Objektiver (161)
- Preview (11)
- Print / Scan (74)
- Producenter (11)
- Review (572)
- Skærme (8)
- Software (25)
- Stativer (12)
- Tasker (26)
- Tips & Tricks (23)
- Video (5)
- Videokamera (82)
- Videoreview (18)
















[...] Klik her for at læse hele anmeldelsen af Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM på MyDigitalPhotos.dk [...]
[...] Klik her for at læse hele anmeldelsen af Sigma 18-250mm F3.5-6.3 DC OS HSM på MyDigitalPhotos.dk [...]