Mydigtialphotos.dk er et dedikeret fotosite der altid bringer Dig de seneste anmeldelser, artikler, guides og nyheder. Vi holder os bl.a. opdateret via producenternes mediebureauer, og kan derfor bringe nyhederne med det samme de offentliggøres.
2nd
AUG
Anmeldelse: Sandisk Video HD SDHC 16GB
Skrevet af Noel Christensen i Anmeldelser, Hukommelse
Sandisk er og bliver en af verdens førende producenter af flash hukommelse, hvad enten det er Secure Digital, Compact Flash eller USB hukommelse.
Sandisk har lanceret en ny serie SD hukommelseskort, kaldet VideoHD, som i øvrigt også fås i Memory Stick udgave. Denne serie fås i 4/8/16GB versioner. Det specielle ved denne serie er at hastigheden er optimeret til brug i videokamera, og kompaktkameraer der optager video i HD eller Full HD.
Hvad er der i kassen?
Punktet her er næsten overflødigt, da Sandisk Video HD SDHC 16GB blot leveres i en papemballage der indeholder kortet, en lille plastæske til opbevaring og et par labels der kan bruges til at notere hvad der er gemt på kortet.
Design & funktionalitet
Secure Digital hukommelseskort er generelt set altid ens, da det skal overholde en række standarder for at fungere med en lang række forskellige enheder.
Der hvor Sandisk Video HD SDHC 16GB skiller sig ud, er på mærkaten på forsiden af kortet, hvor du kan læse at der kan gemmes op til 4 timers video på kortet.
På kortet findes der naturligvis også en låsemekanisme som kan benyttes hvis man ønsker at skrivebeskytet indholdet af kortet.
Ydeevne
Sandisk oplyser ikke en læse/skrivehastighed på Sandisk Video HD SDHC 16GB, og kortet er derfor testet på 2 forskellige måder. Først direkte via kortlæser, og efterfølgende i et Canon EOS 500D hvor vi har skudt så mange billeder i træk som det er muligt i RAW, og derefter sammenlignet med Sandisk Extreme III 16GB (30MB/Sek)
Test PC
Intel Core 2 Duo E8500 3,16GHz
4GB DDR2-RAM
Microsoft Windows Vista Home Premium 32-bit
Sandisk ImageMate All In One kortlæser
ATTO Disk Bechmark
Testkamera
Canon EOS 500D
Optaget I RAW
Testen via kortlæser viser en maksimal skrivehastighed på 11 mb/sek, og en læsehastighed på 20mb/sek. Dette er dog formentlig kun tilfældet ved overførsel til PC, da jeg endnu ikke har kunnet komme over 20 mb/sek ved brug af min Sandisk ImageMate All In One kortlæser. Hastighedsmæssigt er kortet dog ikke på højde med Sandisk Extreme III 16GB (30MB/Sek) der opnår en skrivehastighed på 17 mb/sek og en læsehastighed på knap 20mb/ek.
Den praktiske test i kamera er mere afslørende, i forhold til den ydeevne man rent praktisk vil opleve. Sandisk VideoHD SDHC kan kun klare 8 RAW filer i “continuous shooting”, og det samlede tidsforbrug for optagelse og lagring er ca. 17 sekunder.
Til sammenligning har jeg testet Sandisk Extreme III 16GB (30mb/sek), som klarer 9 RAW filer i “continuous shooting”, og kun bruger ca. 10 sekunder på optagelse og lagring af disse.
Konklusion
Sandisk Video HD SDHC 16GB er et ganske glimrende hukommelseskort til alsidig brug, da det både er velegnet til kamera, videokamera og mange andre enheder der benytter SD hukommelseskort. Hastighedmæssigt ligger vi midt imellem Ultra II og Extreme III-serierne fra Sandisk, og prismæssigt ligeledes, så du bliver i hvert fald ikke taget ved næsen hvis valget falder på Sandisk Video HD SDHC 16GB . Jeg kan derfor roligt give mine anbefalinger til Sandisk Video HD SDHC 16GB , der levere god ydeevne, til en fornuftig pris, og at der så samtidigt står Sandisk på lablen gør kun det hele bedre, da de er velkendte for deres høje kvalitetsniveau.
Karakter
85%
Pris & tilgængelighed
Vejledende pris ca. 499,-
Set til 389,-
Klik her for at finde den bedste pris på Sandisk Video HD SDHC 16GB
Skrevet af
Noel Christensen
Sponseret af
Sandisk
Relaterede indlæg:
Kommentarer
Skriv en kommentar
Annonce
Seneste kommentarer
- Noel Christensen til Anmeldelse: Panasonic Lumix DMC-TZ8
- Noel Christensen til Anmeldelse: Canon EOS 500D
- Anja til Anmeldelse: Panasonic Lumix DMC-TZ8
- Kirstine til Review: Sony Cyber-shot DSC-WX1
- Ulla til Anmeldelse: Canon EOS 500D




[...] Klik her for at læse hele anmeldelsen af Sandisk Video HD SDHC 16GB på mydigitalphotos.dk Del denne side på sociale netværk: [...]