Mydigtialphotos.dk er et dedikeret fotosite der altid bringer Dig de seneste anmeldelser, artikler, guides og nyheder. Vi holder os bl.a. opdateret via producenternes mediebureauer, og kan derfor bringe nyhederne med det samme de offentliggøres.

15th
MAJ

Anmeldelse: Canon EOS 550D EF-S 18-55 IS Kit

Skrevet af Noel Christensen i Anmeldelser, Kamera

foto 550dkit 300x267 Anmeldelse: Canon EOS 550D EF S 18 55 IS Kit

Straks efter lanceringen af Canon EOS 550D blev vi kontaktet af ivrige læsere, der ville høre hvornår de kunne forvente at læse en anmeldelse af Canon EOS 550D her på MyDigitalPhotos.dk. Det har taget en rum tid, men nu er tiden kommet – og det har været ventetiden værd.

Canon EOS 550D skal, på sigt, overtage hvor Canon EOS 500D’eren slap, og den vil i Danmark være tilgængelig i 4 udgaver:
Canon EOS 550D Kamerahus
Canon EOS 550D m/ 18-55IS
Canon EOS 550D m/ EF-S 18-135IS
Canon EOS 550D m/ EF-S 18-55 + 55-250IS

Den udgave vi har modtaget, er standardudgaven med EF-S 18-55 IS objektivet, der kan betegnes som et standard kit objektiv, og formentlig den udgave de fleste begyndere vil vælge, da det er den billigste udgave og samtidig gør brændvidden det til et meget alsidigt objektiv der vil passe til lidt af det hele.

Hvad er der i kassen?
Canon EOS 550D leveres i den samme emballage som generelt kendetegner alle deres consumer D-SLR kameraer, heriblandt bl.a. EOS 450D, 500D og 1000D.

Æsken, der er præget af Canon’s logo og et billede af produktet, indeholder følgende:
Canon EOS 550D kamerahus, Canon EF-S 18-55mm f/3.5-5.6 IS objektiv, AV kabel, USB kabel, rem, LC-E8E batterilader, LP-E8 batteri, manualer og software.

Som altid er hukommelseskort tilbehør, men da Canon EOS 550D’eren benytter SD/SDHC hukommelse, er dette ikke en større udskrivning.

Første indtryk
Det er ved at være længe siden at jeg, ved lanceringen af Canon EOS 550D, havde det i hånden sidst, men jeg husker tydeligt at min første indskydelse var at det mindede utrolig meget om Canon EOS 500D. Det skal dertil siges at det bestemt ikke er en dårlig ting, for Canon EOS 500D’eren var et rigtig fornuftigt kamera som scorede 90 % i vores anmeldelse her på MyDigitalPhotos.dk.

Når det så er sagt, så er Canon EOS 550D et rimelig kompakt D-SLR kamera, med et gummibelagt greb og Canon’s sædvanlige opbygning med hensyn til placering af knapper mv. Finishen er glimrende, og specielt grebet oser af kvalitet – dog kunne jeg godt have tænkt mig en anden overflade end den lidt matte og glatte der er valgt til EOS 550D’eren.

EOS550D top 410 300x224 Anmeldelse: Canon EOS 550D EF S 18 55 IS Kit

Design og betjening
Kigger man på Canon EOS 550D’eren, så ligner den de tidligere EOS 450D, 1000D og 500D på en prik. Den generelle opbygning, placering af knapper, skærm mv. er næsten identisk, men hvorfor skulle man også ændre på noget man har haft så stor succes med?

Foran på Canon EOS 550D har vi objektivfatningen, knap til blitz og af-hjælpelys.

På toppen finder man en blitzsko til montering af eksempelvis Speedlite flash, dioptrijusteringsknap, dedikeret ISO knap, udløser, programvælger og ikke mindst on/off knappen.

På højre side, set forfra, er der bag en lille låge gemt stik til ekstern mikrofon, fjernudløser, AV-kabel og HDMI. På venstre side er SD hukommelseskortet ligeledes gemt bag en låge.

Men det er bag på Canon EOS 550D at der sker ting og sager, for det er her vi bl.a. finder LCD skærmen på 3,0” der har en imponerende opløsning på 1.040.000 pixels. Derudover er udvalget af knapper som man kender det fra Canon’s D-SLR kameraer, dog er der også en dedikeret knap enten live view eller filmoptagelse.

I bunden er plads til det genopladelige batteri, og gevind til montering på stativ – intet nyt på dette punkt.

EOS550D back 410 300x224 Anmeldelse: Canon EOS 550D EF S 18 55 IS Kit

Funktionalitet
Canon EOS 550D placerer sig som et af de bedste ”consumer” D-SLR kameraer i Canon’s sortiment i øjeblikket, hvor næste skridt er Canon EOS 7D’eren som nok primært henvender sig til amatørfotografen.

Da Canon EOS 550D er et ”consumer” D-SLR kamera, er det først og fremmest utrolig nemt at betjene, da det skal kunne betjenes lige så nemt og enkelt som et lommekamera, men da der er tale om et teknisk avanceret kamera, er der naturligvis også masser af manuelle muligheder når man lærer kameraet at kende.

For dem der ikke gider rode med manuelle indstillinger, er der følgende tilstande at vælge imellem:
Fuld automatik, kreativ auto samt uden flash, portræt, landskab, nærbillede, sport og natportræt.

Med disse tilstande er man ret godt dækket ind til de fleste formål, og mit indtryk er at rigtig mange af dem der ville købe Canon EOS 550D, aldrig får prøvet andet end disse automatiske tilstande, hvilket også vil være ganske rigeligt til de fleste.

For alle dem der har mod på lidt mere, er der naturligvis de velkendte tilstande: Program-AE, lukketidsprioriteret, blændeprioriteret, manuel eksponering og  A-DEP (Automatisk dybeskarphed) Har man i forvejen et D-SLR kamera fra Canon kender man disse, står der Nikon på ens nuværende kamera har man samme funktioner, men måske med lidt afgivelser omkring navngivningen.

Udover en forfærdelig masse tilstande på still-billede siden, så er der naturligvis også en videotilstand som er ret interessant, da der med Canon EOS 550D kan optages i Full HD opløsning (1920×1080) og 50/60 bps i 720p.

Når videofunktionen er valgt, har du adgang til en ”quick” menu ved at klikke på ”Q” tasten. Der kan du bl.a. indstille hvidbalance, opløsning og andre ting som er rare at have ved hånden. Det eneste man skal bemærke er at der ikke er autofokus som man kender det fra lommekameraer eller dedikerede videokameraer, du skal altså selv trykke på en knap for at fokusere, selvom det mange gange virker nemmere at indstille til manuel fokus og selv fokusere løbende. Der er ingen tvivl om at denne måde at optage video på kræver tilvænning, men når man har prøvet et par gange er det ikke længere et problem, og man finder pludselig ud af at der ved videooptagelse med D-SLR kamera er en lang række kreative muligheder for at lege med dybdeskarphed mv., nøjagtigt som ved stillbilleder.

Når Canon EOS 550D er indstillet i en stillbillede tilstand, og live view ikke er i brug, er LCD skærmen fyldt med oplysninger omkring den aktuelle tilstand, og ved et tryk på Q-tasten kan du nemt og hurtigt indstille alt lige fra ISO, hvidbalance, autofokus, format billederne skal gemmes i og meget andet. Denne funktion går igen fra Canon EOS 500D og funktionen er perfekt til dem der gerne vil have et hurtigt overblik over aktuelle indstillinger, og mulighed for at indstille nemt og enkelt.

Jeg nævnte tidligere LCD skærmen, og den høje opløsning på 1.040.000 pixels, som er en tand mere end de 920.000 pixels som EOS 500D’eren kunne præstere. I praksis kan jeg dog ikke se forskel på de to opløsninger, men det ændrer heldigvis ikke på det faktum at der sidder en hamrende god LCD skærm på både Canon EOS 500D og 550D. Takket være den høje opløsning kan du nemt tjekke skarphed og detaljer direkte på kameraet, så man undgår at komme hjem med en hel bunke billeder der ser godt ud på kameraets lille skærm, men er uden detaljer og uskarpe når de vises på LCD TV ’et derhjemme eller på computerskærmen.

Søgeren på Canon EOS 550D minder utrolig meget om den på EOS 500D’eren, den dækker ca. 95 % og der er 9 autofokuspunkter, nøjagtig som EOS 500D’eren.

En ting der dog er værd at nævne er det avancerede iFCL-lysmålingssystem, som Canon EOS 550D bl.a. deler med EOS 7D’eren . Jeg synes dog ikke at man mærker specielt til dette i daglig brug, men en avanceret lysmåler er bestemt ikke at kimse af.

Det medfølgende objektiv, Canon EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS er en gammel kending, da jeg anmeldte samme objektiv i forbindelse med anmeldelsen af Canon EOS 500D. Det er et standard kit objektiv med brændvidden 18-55mm, som giver en fornuftig vidvinkel og en smule zoom. Objektivet tegner en smule blødt, men den indbyggede billedstabilisator er med til at trække objektivet op på et fornuftigt niveau, da det rent faktisk gør at det er muligt at få rimelige billeder, selvom lysforholdene måske ikke er de bedste.

Billedkvalitet
Det er svært at bedømme ren billedkvalitet, da det i høj grad afhænger af det objektiv man vælger at sætte på Canon EOS 550D’eren. Kigger vi på den rene billedkvalitet, med Canon EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS objektivet som følger med det ”kit” vi har anmeldt, så giver det ganske glimrende billeder der har en høj grad af detaljer, flotte farver, men dog en begrænset skarphed set i forhold til hvad du kan opnå ved at udskifte det medfølgende kit-objektiv med et objektiv af højere kvalitet.

Nedenfor findes en række billeder taget med Canon EOS 550D, fælles for dem alle er at de er optaget i JPEG, og at der hverken er foretaget redigering eller beskæring af dem.

Klik her for at åbne galleriet i et nyt vindue.

Videokvalitet
En af de ting som Canon’s nye D-SLR kameraer roses for, er evnen til at optage video i en rigtig god kvalitet. Canon EOS 550D er naturligvis ingen undtagelse, da den optager i Full HD opløsning (1920×1080 / 25 billeder pr. sekund) men faktisk også understøtter 720p (1280×720 og 50 billeder pr. sekund) Dette kan være en stor fordel hvis man skal optage video og motivet bevæger sig hurtigt, med 50 billeder/sekund er det nemmere at fange alle detaljerne.

Jeg nævnte tidligere at fokusering kun fungere ”semi-automatisk”, det betyder at du i praksis selv skal fokusere, enten ved at trykke på fokus-knappen på kameraet, eller ved at indstille kameraet til manuel fokusering og dreje på fokusringen på selve objektivet. Det virker lidt omstændigt de første par gange, men når man først lærer kameraet at kende er det bestemt intet problem, og man glæder sig blot over de mange kreative muligheder man får med manuel fokus.

Nedenfor findes et par videoer optaget med Canon EOS 550D med EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS i Full HD opløsning (1080p).

Specifikationer
Fra Canon.dk
18 Megapixel APS-C CMOS-sensor
DIGIC 4
ISO 100-6400, H:12800
3,7 bps serieoptagelse
Full HD-video
7,7 cm (3,0”) 3:2 Clear View LCD-skærm med 1.040.000 punkter
iFCL-lysmåling
Quick Control-skærm
Ekstern mikrofonindgang
Beskæring af video

Konklusion
Jeg kan lige så godt sige det med det samme, Canon EOS 550D er et fremragende D-SLR kamera, hvad enten du er helt grøn indenfor digital spejlrefleks, og vil muntre dig med de automatiske tilstande, eller du skal opgradere fra et ældre D-SLR eller lommekamera og vil prøve kræfter med de semi-automatiske og manuelle tilstande.

Jeg skal dog skynde mig at sige at kommer du fra Canon EOS 500D, så er der ingen fornuftig grund til at opgradere, da forskellene mellem de 2 udgaver er meget begrænset. En lidt mere avanceret lysmåler, højere opløsning og mere avanceret videofunktion er nogle af de forskelle der er på Canon EOS 550D og den tidligere EOS 500D.

Canon er enormt dygtige til at lave D-SLR kameraer, og specielt er deres brugervenlighed meget høj. Canon EOS 550D kan med andre ord betjenes af alle, både begynderen og den erfarne fotograf, og på den måde er det også muligt at ”vokse” sammen med EOS 550D’eren.

Billedkvaliteten er i top, videokvaliteten er ligeledes i top. Finishen er fornuftig, og betjeningen er nem og enkel. Skærmen er imponerende god, og selvom det medfølgende objektiv er i den billige ende, så gør det et ganske godt stykke arbejde.

Prismæssigt kan Canon EOS 550D med standard kit objektiv fås for under 6000,- som gør det til et rigtig godt køb, da man får virkelig meget D-SLR kamera for pengene.

+
Brugervenligt
God videofunktion
God LCD sklærm

-
Ikke mange ændringer fra EOS 500D
Jeg kunne godt ønske mig en mere ”ru” plast i stedet for den glatte der benyttes på selve kamerahuset.

Karakter
star Anmeldelse: Canon EOS 550D EF S 18 55 IS Kitstar Anmeldelse: Canon EOS 550D EF S 18 55 IS Kitstar Anmeldelse: Canon EOS 550D EF S 18 55 IS Kitstar Anmeldelse: Canon EOS 550D EF S 18 55 IS Kithalfstar Anmeldelse: Canon EOS 550D EF S 18 55 IS Kit

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 7199,-
Set til 5672,-

Klik her for at finde den bedste pris på Canon EOS 550D

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Canon Danmark

Relaterede indlæg:

  1. Review: Canon EOS 550D
  2. Canon EOS 550D – Første indtryk
  3. Nyhed – Canon EOS 550D
  4. Canon EOS 550D Sample Video
  5. Rundt om Canon EOS 550D

Kommentarer

  1. Benjamin |

    Hej Noel,

    Gid jeg havde råd til ovenstående kamera:)

    Tusinde tak for en fantastisk hjemmeside. Det er en jeg skal benytte mig af fremover.
    Jeg står i den situation at jeg skal ud og investere i mit første spejlrefleks kamera. Jeg har naturligvis været igennem alle dine artikler og alle de spørgsmål og svar der nu engang har været, men jeg er ikke blevet klogere på den beslutning jeg skal tage. Mit problem er at jeg har kig på 2 kamera som er følgende:

    Nikon d3000 18-55mm kit til 3000,- og
    Canon Eos 450 18-55mm IS kit til 3500,-

    Jeg vil derfor gerne høre din mening om hvad der er bedst i mit tilfælde. Senere skal jeg selvfølgelig have nogle bedre objektiver, men jeg står lige pt. med kr. 3500,-

  2. Noel Christensen |

    Hej Benjamin,

    Det er 2 kameraer der ligner hinanden forholdsvis meget, men er det 1. gangs køberen, så synes jeg altså D3000′eren er lidt nemmere at gå til, og udvalget af objektiver (Og priser) er nogenlunde ens om der står Nikon eller Canon på kamerahuset.

    Så stod jeg med samme budget, så havde jeg nok snuppet D3000′eren :-)

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  3. Nikoline |

    Hej Noel,

    Jeg er førstegangskøber at et spejlreflekskamera.

    Har med stor fornøjelse læst din anmeldelse af Nikon D3000, og blev ret imponeret over kameraets brugervenlige funktioner samt billedkvaliteten.

    Nu har jeg så også læst din anmeldelse af Canon EOS 550D EF-S, og set de flotte anmeldelser du også har givet til den.

    Jeg er meget i tvivl angående hvilket kamera jeg skal investere i. Om mindre end en måned rejser jeg til Vietnam, hvor jeg skal tage billeder af den smukke natur.

    Jeg leder efter et kamera som kan tage skarpe billeder. vægter også højt at farverne er flotte og skarpe.

    Håber du kan guide mig.

    Med Venlig Hilsen
    Nikoline

  4. Noel Christensen |

    Hej Nikoline,

    EOS 550D’eren er bedre end D3000′eren – men der er også en væsentlig prisforskel :-) Så hvis prisen er mindre vigtig, ville jeg helt sikkert vælge EOS 550D, der har bedre skærm, full hd video, mere avanceret lysmåler og mange andre gode features.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  5. Nikoline |

    Hej Noel,

    Tak for det hurtige svar.

    Canon EOS 550D’eren er udsolgt til den gode pris på omkring 5.600 kr.
    Jeg har så set på Canon EOS 500D’eren til en pris 4.949 kr.

    Kan du anbefale at købe EOS 500D’eren i stedet for EOS 550D’eren?

    Hvis valget stod ml. Canon EOS 500D’eren til 4.949 kr. og Nikon D3000 til 2.979 kr. Hvilket kamera vil du anbefale her?

    Med Venlig Hilsen
    Nikoline

  6. Noel Christensen |

    Hej Nikoline,

    EOS 500D’eren har en lidt dårligere skærm, lavere opløsning, mindre manuel video-funktionalitet og en dårligere lysmåler.

    Du kan ikke rigtig sammenligne EOS 500D og D3000 da det er 2 vidt forskellige kameraer. Skal du bruge et “begynder-kamera” og ikke skal bruge video ol., så er D3000 fint, men der er ingen tvivl om at EOS 500D’eren er et bedre kamera med flere, og mere avancerede features.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  7. Henrik Christensen |

    Hej,
    Jeg er meget varm på 550D, men vil gerne opgradere objektivet i forhold til det testede. Hvilket objektiv kan anbefales, hvis formålet er at få et, der er all-round, som netop det testede? Hvilket objektiv kan anbefales, hvis formål er at tage billeder til atletik-stævner, motionsløb m.v.? Findes der gode alternativer, som dækker begge formål?

    Mvh. Henrik

  8. Noel Christensen |

    Hej Henrik,

    Et godt all-round må være Canon’s egen 18-200mm med billedstabilisering, eller Tamron’s 18-270mm ligeledes med billedstabilisering, da du her får både vidvinkel og tele.

    Til sport er et Canon 70-200mm næsten uundværligt, læs min anmeldelse her: http://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-canon-ef-70-200mm-f4-0-l-usm/ Det er ufattelig skarpt, og har en lynhurtig autofokus.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  9. Rikke |

    HJÆÆÆLP…!!!!
    Jeg skal ud og købe nyt kamera.. det der er vigtigst for mig, er at jeg kan tage gode billeder på dårlig oplyste steder. f.eks i festtelte..
    Jeg vil gerne kunne filme, have live view funktionen og det skal være nemt at gå til..

    Jeg er lidt lun på Eos 550D

    Prisen skal helst ikke snige sig for meget over 7000.-

    mange hilner
    Rikke

  10. Noel Christensen |

    Hej Rikke,

    Det er svært at opfylde dine krav indenfor budgettet, da et lysstærkt (f2.8) objektiv, ofte koster min. 3-4000 og hertil kommer EOS 550D kamerahus.

    Mit bedste bud vil derfor umiddelbart være EOS 500D til omkring 4350,- samt et Sigma 17-70 mm 2,8-4 DC Macro OS HSM til 3299,-

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  11. Peter Mikkelsen |

    Hejsa

    Er det mig eller er 550D fuldstændig udsolgt i Danmark?

  12. Noel Christensen |

    Hej Peter,

    Det lyder meget sandsynligt, Canon har generelt leveringsproblemer med denne model pt.

    Du kan altid finde aktuel leveringssituation på bl.a. Pricerunner:
    http://www.pricerunner.dk/cl/29/Digitalkameraer?ref=redirect&q=canon%20eos%20550d&search=canon%20eos%20550d&other_hits=200%3Acanon%20eos%20550d%7C209%3Acanon%20eos%20550d%3B%3B63%3B&sp=1&sort=4

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  13. Kenneth |

    Hvor er det irriterende at kameraet er udsolgt i DK.

    Har lyst til/brug for ast købe det om senest en uge.

    Nogen ved hvornår det kommer, eller om man kan få det nogen steder?

  14. Noel Christensen |

    Hej Kenneth,

    Der går rygter om at Wupti.com får enkelte ind til weekenden, prøv at hold øje med http://www.wupti.com :-)

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  15. Liv |

    Hej

    Er det nogen som ved hvorfor man STADIGVÆK ikke kan få fat i en canon eos 550d i danmark??? Hvornår ventes det hjem?

  16. Noel Christensen |

    Hej Liv,

    Wupti.com har haft inden for kort tid siden, men situationen er generelt den at INGEN butikker kan få nok, og dem der kommer er ofte solgt på forhånd, så du bør nok forudbestille hvis ikke du ønsker at vente længere end højst nødvendigt :-)

    Kan du nøjes med huset, altså uden objektiv, er det på lager hos Wupti.com. Link: http://www.wupti.com/Pages/SearchResults.aspx?keyword=eos%20550

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  17. Henrik Hansen |

    Jeg er blevet meget lun EOS 550D’eren og skal have købt det når det kommer ned under 5.000 inkl. 18-55mm linse.

    Nu er jeg kun vant til kompakte lommekameraer og har de seneste mange år haft Canon Ixsus, startede med et Ixsus 4, som deres endte dens dage på gulvet. Efterfølgende blev det Ixsus 960 Is, som jeg forsat har og yderst glad for.

    Jeg er meget usikker på hvordan overgangen bliver, har ikke roddet så meget med manuelle indstillinger – lidt er det blevet til.

    Har du nogle gode råd og fif til en grøn som mig, overvejer at købe bogen Bedre Billeder med Canon EOS for at blive lidt klogere.

  18. Noel Christensen |

    Hej Henrik,

    Mit bedste råd må næsten være at læse guiden jeg har lavet til selvsamme formål :-)

    Du finder den lige her:
    http://www.mydigitalphotos.dk/mit-foerste-dslr-kamera-hvad-skal-jeg-vaelge/

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  19. Henrik Hansen |

    Hej Noel

    Perfekt, den vil jeg straks kaste mig over :-)

    Tak for en ekstrem god og informativ hjemmeside.

  20. Frank Larsen |

    Min far har fået besked om levering den 8. september fra Getmore, men den har været udsat 2 gange i forvejen, så jeg ved snart ikke. Jeg synes det er mærkeligt at Getmores leverandør ikke kan lave en mere præcis aftale med deres leverandør af kameraet, som kan holde.

  21. Noel Christensen |

    Hej Frank,

    Det er vist desværre ret generelt at Canon, og mange andre kameraproducenters leveringstider bliver rykket flere gange, desværre.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  22. Christian |

    Hej Noel.

    Fremragende anmeldelse for os som ik ved så meget om det. Jeg er selv en af dem, som vil gå fra et lommekamera, til et spejlrefleks, da jeg har set den store kvalitet af billederne.
    Jeg har lige et spørgsmål til en garvet gut i gamet. Hvis du stod med valgmuligheden, og budgettet ikke står i vejen for valget, ville du så vælge Nikon D90, Canon EOS 550D eller den nye Sony D-SLR A580L???
    Jeg kan ik se der er en vanvittig forskel på kameraerne, så er det mere hvad mærke man er til i denne situation???

    På forhånd tak.

  23. Noel Christensen |

    Hej Christian,

    Tak for din kommentar.

    Jeg ville nok snuppe EOS 550D’eren, da den er nyere end D90′eren der er ved at være lidt “gammel”, og så må jeg erkende at jeg ikke er fan af Sony’s D-SLR, jeg synes ganske enkelt alternativerne fra Nikon og Canon er langt mere interessante.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  24. Rune |

    Hej Noel.

    Jeg skal til at købe mit først spejlrefleks kamera. Jeg havde egentlig besluttet mig for 500D, men nu har jeg lige læst din anmeldelse her og er kommet i tvivl.

    Jeg skal bruge kameraet til “almindelig” fotografering, ferie, fester osv. videofunktionen betyder ikke så meget om det er HD eller ej.

    er der nogle væsentlige forskelle på 500D og 550D, som har betydning for begynderen, skal kun bruge de nævnte autofunktioner.

    Kan det betale sig for mig at ofre de ekstra 1500-2000 kr. på 550D i stedet for 500D?

    På forhånd tak

  25. Noel Christensen |

    Hej Rune,

    Tak for din mail.

    AKtuelle priser fra EDBPriser.dk
    Canon EOS 500D (Canon EF-S 18-55mm IS) koster 4499,-
    Canon EOS 550D (Canon EF-S 18-55mm IS) koster 5710,-

    Du får højere opløsning, bedre video og en mere avanceret lysmåler. Jeg ville gøre det, men er det dit første kamera, og video er mindre vigtigt, så vil du formentlig ikke mærke forskel på om du vælger det ene eller andet kamera.

    Med Venlig Hilsen,
    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  26. Jørgen Veng Christiansen |

    Hej Noel
    Jeg påtænker at købe et Canon 550D og vil opgradere linsen med det samme og her tænker jeg på Canons 18-200 mm linse Ken du den linse??????

    Hilsen
    Jørgen

  27. Noel Christensen |

    Hej Jørgen,

    Jeg har desværre ikke selv haft lejlighed til at afprøve den, men jeg kender efterhånden nogle stykker som har købt den, og er ganske tilfredse med den. Den er væsentligt skarpere end Tamron’s 18-200, og måske en smule skarpere end Sigma’s 18-200 som jeg har anmeldt tidligere:
    http://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-sigma-18-200mm35-63-os/

    Det virker derfor til at være et fornuftig køb.

    Med Venlig Hilsen,
    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  28. Emil Hyldeborg |

    Hej Noel :-)

    Mange tak for en fantastisk hjemmeside og en fed anmeldelse af 550D. Jeg skal til at købe mit første spejlreflekskamera og valget bliver højst sandsynligt 550D. Det er sgu et virkelig lækkert kamera – og jeg elsker at det har full HD video, da jeg laver en del film.
    Har fundet et ret godt tilbud her: http://www.dustinhome.dk/pd_5010411978.aspx
    - 550D-huset, 18-55MM objektiv, hukommelseskort og taske til 6000 kroner. Det syntes jeg virker som en rigtig god start :-)
    Men som sagt, tak for et fantastisk website :-)

    Vh. Emil :-)

  29. Michael Christensen |

    Hej Noel,

    Faldt lige tilfældigvis over denne side – den giver et rigtig godt førstehåndsindtryk og spørgsmål/svar her er super godt!

    Vil høre om du evt. kan give lidt råd med på vejen, da vi nok vil købe ovennævnte Canon EOS 550D (måske med bedre linse). Hvordan er dette kamera i forhold til Nikons nye D3100? Jeg har læst mig til Nikons er 14.2 mgp mod de 18 mgp på Canons og det forklarer nok prisforskellen på ca. 1600 kr. Men er der andre ting at bemærke der kan gøre Nikons til et bedre køb, hvis man ikke hænger sig 100% i mgp..eller omvendt – skal man gå efter de 18 mgp for at være bedre “klædt på” til fremtiden?

    På forhånd tak!

    Michael

  30. Noel Christensen |

    Hej Michael,

    Det er ikke helt fair at sammenligne de 2, D3100′eren bør nok sammenlignes mere med EOS 450D’eren.

    EOS 550D’eren er et lidt mere avanceret kamera end D3100′eren – så uden at have haft D3100′eren til test, ville jeg umiddelbart vælge dette.

    Med Venlig Hilsen,
    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  31. Klaus Nielsen |

    Hej Noel.

    Jeg er nået frem til, at jeg bliver nødt til at købe Canon EOS 550Déren, efter at have haft flere overvejelser om jeg skulle have Nikon D3100 i stedet for eller måske endda EOS 500D…
    MEN nu er der jo ved at være gået et stykke tid… Så jeg ville hører om du ved, om Canon har noget nyt på vej i samme prisklasse…? Eller kan jeg med ro i sindet gå ud og købe 550Déren og vide at jeg har et kamera de næste 4 år, som ikke bliver “forældet” i forhold til markedet…?

    Tak for nogle gode anmeldelser.

    Hilsen Klaus

  32. Noel Christensen |

    Hej Klaus,

    Tak for din henvendelse.

    Mellem D3100 og EOS 550D’eren, så ville jeg stadig vælge EOS 550D’eren, D3000′eren er mere et “begynder-kamera”

    Lige pt. går udviklingen indenfor DSLR ret stærkt, så der vil helt sikkert komme mange nye ting og funktioner de næste 4 år, men helt generelt har DSLR kameraer en ret lang levetid, og du ser mange profesionelle der render rundt med kameraer der har mange år på bagen, så det tror jeg slet ikke du behøver bekymre dig om :-)

    Canon holder kortene meget tæt ind på kroppen, men jeg har ikke set noget der antyder at de har noget på vej i klassen under EOS 550D.

    Med Venlig Hilsen,
    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  33. Dorthe |

    Hej Noel

    Super anmeldelse af 550D;-)
    Jeg er, som mange andre, blevet lun på Canon EOS 550D.
    Mit gamle kamera kan ikke mere… så et nyt må overtage.
    Mit behov (udover rejsebilleder m.m.) er bl.a. at jeg fotografer mit strikdesign, så man ser tekstilet og fibre tæt på, samt at farverne bliver korrekt gengivet. I sær stærke farver som neon, orange, pink og rød synes jeg er svært at gengive korrekt med mit nuværende ældre kamera…

    Hvordan er Canon EOS 550D med Canon EF-S 18-55mm objektiv på det område? Kan det dække mit behov for farvegengivelse og close up foto?
    Er der et andet objektiv til Canon huset, der vil være mere velegnet til mit behov eller et andet kamera du kan anbefale? pris 5.-7.000kr

    Vh Dorthe

  34. Noel Christensen |

    Hej Dorthe,

    Tak for din kommentar.

    Umiddelbart vil svaret være ja har du evt. prøvet at hente nogle af “tes-billederne” i oprindelig opløsnng?

    http://samples.mydigitalphotos.dk/#90.0

    Du kan downloade det enkelte billede ved at klikke på pilen der vender ned af, lige over billedet.

    Alle billederne er taget med et standard 18-55mm objektiv.

    Såfremt du ønsker et bedre objektiv, ville jeg nok vælge et 17-50mm, men det koster i sig selv omkring 3500,-

    Link: http://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-tamron-sp-af17-50mm-f2-8-xr-di-ii-vc-ld-aspherical-if/

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  35. Jesper |

    Hej Noel,

    Jeg går i øjeblikket og overvejer at købe enten Canon EOS 550 eller Nikons D5000. For mig at se er de 2 kameraer meget lig hinanden og jeg selv har rigtig svært ved tage det afgørende valg – derfor håber jeg, at du kan hjælpe med at lave lidt for og i mod på hvert kamera? Selv er jeg nybegynder og har været igennem din super gode guide om “Mit første DSLR kamera (http://www.mydigitalphotos.dk/mit-foerste-dslr-kamera-hvad-skal-jeg-vaelge/), som varmt kan anbefales til andre, som er i samme situation :-) men valget er stadigvæk svært….

    Jeg ønsker et kamera som er let at betjene men også en kamera som jeg med tiden kan vokse og blive bedre med. Hertil er det et plus at begge kamera har video indbygget, da jeg gerne vil bruge det en del. Men prisen for d5000 er væsentlig billigere end 550′eren, så er det værd at betale det ekstra, når man er ny og hvad er der egentligt mest “fremtid” i?

    /Jesper

  36. Noel Christensen |

    Hej Jesper,

    Det er et spørgsmål der nok ikke findes noget svar på :-)

    Jeg synes generelt set Nikon er lidt nemmere at gå lidt for nybegynderen, jeg begyndte bl.a. selv med et Nikon og synes rimelig hurtigt jeg fik styr på det uden at læse en masse bøger, men derimod prøve mig frem.

    D5000′eren er en lidt ældre sag, og bør efter min mening ikke sammenlignes direkte med EOS 550D’eren der er et mere avanceret kamera med en bedre videodel og efter min mening bare lidt flere muligheder.

    Så mit svar gør dig måske nok ikke meget klogere, men jeg har svært ved at give et konkret svar – jeg ville dog nok vælge at snuppe EOS 550D’eren hvis jeg skulle vælge.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  37. Jesper |

    Hej Noel,

    Tak for det fine svar. Hvor gammel er d5000 siden det er sådan en ældre sag? :-)

    Er det egentligt kommet en nyere udgave af d5000 eller noget der minder om det?

    Tusind tak for din hjælp!

    Mvh,

    Jesper

  38. Noel Christensen |

    Hej Jesper,

    D5000′eren kom på markedet omkring sommeren 2009.

    Der er ikke rigtig kommet en “opgradering” af lige præcis D5000′eren.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  39. Bodil |

    Hej Noel
    Jeg har længe villet købe et canon spejlrefleks kamera længe, og overvejer 1000D, 500D eller 550D.
    Umiddelbart er jeg mest til 550D, da det lyder som det bedste kamera. Men min mor synes det er alt for dyrt og ville foretrække at jeg købte et 1000D, da det er noget billigere(;

    På kamerahuset.dk er der ca. 900 kr. mellem 500D og 550D, og jeg har fået at vide at jeg så skulle vælge et 550D, men jeg er meget i tvivl.
    Det skal lige nævnes at jeg kun er 15 år, men jeg tager det ret seriøst og tænker på at blive fotograf, når jeg bliver ældre.

    Jeg var forresten inde i kamerahusets butik, og der anbefalede de mig 1000D, hvilket jeg godt kan se er klogest pga. den lave pris, men jeg er mest til et 550D.

    Det er mit første spejrefleks kamera, og hvad mener du at jeg skal vælge?
    Og er der meget stor forskel på 1000D og 550D?
    Ville 500D være en god ide, når jeg ikke går meget op i video?

    Forresten virkelig god artikel!

    Mvh. Bodil

  40. Noel Christensen |

    Hej Bodil,

    Jeg ville vælge EOS 550D, selvom den er en tand dyrere – da du får et nyere og lidt mere avanceret kamera.

    Der er kun én grund til at vælge EOS 1000D, og det skulle være økonomien, hvis økonomien ikke rækker længere, er der ikke rigtig nogle alternativer. EOS 500 eller 550D vil du være langt bedre stillet med, og EOS 1000D’eren er også ved at være en ældre sag.

    Der er ret stor forskel på funktionaliteten, lysmåler mv. på 1000D og 550D.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  41. Julie |

    Hej. (:
    Jeg er en ung pige, der elsker at fotografere, og vil meget gerne have et spejlrefleks kamera. Men jeg ved ikke om jeg skal Canon EOS 500D eller Canon EOS 550D? Eller skulle jeg måske vælge Canon EOS 1000D, da jeg kun har taget billeder med et digital kamera?

  42. Tjico |

    Hej Noel
    Tak for en super god informations side.
    Jeg som mange andre vil gerne købe 550d, og jeg er faldet over photoshop.dk Kener du til nogle probleme med denne side? Jeg faldt bla. for at jeg selv kan komme og hente kameraet i hørsholm. Altså en fysisk butik…
    Eller er der andre sider der ville værer bedre til formålet?

    Mvh Tjico

  43. Noel Christensen |

    Hej Julie,

    Det er svært for mig at svare på, det kommer an på hvor meget du vil “nøjes”. EOS 1000D er det absolut mest skrabede og mindst avanceret, og EOS 500D og EOS 550D’eren er begge nyere, bedre og mere avancerede modeller, begge med video. Forskellen mellem EOS 500 og 550D, samt EOS 1000D kan du se her;
    http://www.mydigitalphotos.dk/mit-foerste-dslr-kamera-hvad-skal-jeg-vaelge/

    Hvis økonomien ikke spiller ind, så skal du naturligvis vælge EOS 550D som er den nyeste og mest avancerede af dem.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  44. Noel Christensen |

    Hej Tjico,

    Tak for din henvendelse.

    Jeg kender desværre ikke denne forhandler personligt, men jeg kan anbefale dig at kigge her:
    http://www.pricerunner.dk/pl/29-2581553/Digitalkameraer/Canon-EOS-550D-18-55mm-Lens-Kit-Sammenlign-Priser

    Jeg kan anbefale Elgiganten, SHG.dk, Befro.dk og Wupti.com.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  45. Asta |

    Hej! Tak for en super side og en god anmeldelse :)
    Jeg har besluttet mig for at investere i 550D, men er lidt i tvivl om hvilket hukommelseskort der ville passe bedst.
    Er der nogle kort du kan anbefale?
    Mvh Asta :)

  46. Noel Christensen |

    Hej Asta,

    Jeg kan varmt anbefale Sandisk Video HD, eller Sandisk Extreme kort, som begge er passende hastighed til dette kamera.

    Du kan bl.a. finde dem her:
    http://www.wupti.com/Produkter/Foto/Hukommelseskort/SD-Secure-Digital/SanDisk/

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  47. Jonas |

    Hej Noel,

    Hvad mener du så om Transcend – de er væsentligt billigere end fx. SanDisk og stadig Class 10 (10 Mb pr. sek, hvis jeg har forstået det rigtigt) – vil det være et for langsomt kort?

    Mvh. Jonas

  48. Lars |

    Hej og tak for at jeg har brugt mange informative timer på jeres side. Jeg har nu fået taget mig sammen til at købe eos 550d, men ser nu at 600d er på markedet. Er det værd at ofre det ekstra på dette kamera end på 550d ?? Hvad er de primære fordele ved brug af batterigreb ??

  49. Noel Christensen |

    Hej Lars,

    Fordelene ved et batterigreb er at du får et lidt større greb, det kan så både være en fordel og ulempe, kamerahuset bliver naturligvis lidt større og tungere, men jeg synes man får bedre føling/greb på de mindre kamerahuse som ex. EOS 550D’eren. Derudover får du mulighed for a kører med 2 batterier, og dermed længere batteritid, uden at skulle skifte batteri undervejs.

    Har du købt EOS 550D vil det bestemt ikke være fornuftigt at købe EOS 600D – der er, så vidt jeg kan gennemskue, meget få forskelle – så behold endelig EOS 550D’eren og lær den at kende, så kan du altid opgradere når du mener at have brug for et mere avanceret kamera :-)

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  50. Noel Christensen |

    Hej Jonas,

    Jeg ville holde mig til Sandisk, udelukkende baseret på mine personlige og professionelle erfaringer der fortæller mig at det er det “rigtige”, og da prisforskellen (i kroner) er så lille, ville jeg virkelig ikke betænke mig et sekund :-)

    Et Class 10 kort skal MINIMUM tilbyde en læse/skrivehastighed på 10mb/s – Så du kan risikere du kun får 10-15 mb/s fra ex. Transcend, mens du fra Sandisk ofte får 20-30 mb/s, alt efter hvilken udgave du vælger.

    Med Venlig Hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  51. Mit første DSLR kamera – hvad skal jeg vælge? | MyDigitalPhotos.dk |

    [...] kommentarerPreben Hedegaard til Anmeldelse: Canon EOS 500DNoel Christensen til Anmeldelse: Canon EOS 550D EF-S 18-55 IS KitNoel Christensen til Anmeldelse: Canon EOS 550D EF-S 18-55 IS KitLars til Anmeldelse: Canon EOS 550D [...]

  52. Jonny |

    Hejsa

    Tak for en god side.
    Jeg står og skal investere i mit første D-SLR kamera.
    Valget står umiddelbart mellem EOS 550D og Sonys nye Alpha A55.
    Canon ved man næsten hvad står for, og jeg har kun hørt godt om 550′eren.
    Dog har jeg snakket med et par stykker, som er meget begejstret for Alpha modellen.
    Jeg kan se, i har ikke anmeldt Alphaerne endnu, men tænker, om du har en mening omkring det.
    På forhånd tak

    Med venlig hilsen Jonny

  53. Noel Christensen |

    Hej Johnny,

    Tak for din henvendelse.

    A55′eren har jeg ikke haft fingrene i, men har prøvet et par andre Sony D-SLR, og vil stadig foretrække et Nikon eller Canon kamera, jeg synes de fungere bedre, er nemmere at gå til, og giver generelt lidt mere for pengene. Det er også være at tænke over hvor nemt det er at få tilbehør og hvor nemt det er at komme af med igen, her er Nikon og Canon altså også bare “bedre” mærker på brugtmarkedet.

    Så jeg ville hapse EOS 550D’eren, ingen tvivl omkring det.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  54. Özlem |

    Hejsa,
    Jeg skal på ferie om ca. 2 uger, og vil meget gerne have et godt kamera med. Jeg har desværre kun et alm. kamera liggende, men vil så ufattelig gerne have et spejlrefleks-kamera.. har dog ikke pengene til det lige pt :/ Mit spørgsmål er derfor, om der findes butikker/private personer, som udlejer kamera til en fin pris? Eller er det slet ikke muligt?
    MVH. Özlem

  55. Noel Christensen |

    Hej Özlem,

    Jeg har faktisk ikke set udlejning af kameraer, men derimod objektiver – jeg synes dog det var enormt dyrt pr. døgn, i forhold til at købe det.

    Skulle andre brugere kunne hjælpe – så skriv endelig en kommentar.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  56. Mikkel |

    Jeg vil mene jeg snart har læst alt på siden og så mange andre steder, men jeg bliver ved med at falde tilbage på et køb af 550D. Det vil blive mit første D-SLR og er lidt grøn på dette område, men har i nogle år brugt et ISUX 75 til at tage billeder med. Jeg er nu kommet til at jeg vil videre da jeg har ret store problemer med støj og det generelle problem med kompakt kameraers begrænsede muligheder.

    Jeg har haft kig på 550D kittet som der anmeldes her samt det større kit hvor en CANON EF-S 55-250mm f4-5.6 IS medfølger. Dette kit koster dog 2000 mere end anmeldelse kittet, hvorimod selve linsen kun koster 1.585.

    Jeg har mit primære fokus på at bruge mit kamera til landskab, generelle fotos samt jeg er meget optaget af macro billeder. Derfor vil jeg gerne spørge lidt til råds omkring køb af en ekstra linse udover standard linsen. Af dem jeg har set på, er den allerede nævnte, og se den tamron linse der er anmeldt herinde.

    Tamron A18F/3.5-6.3, 18 mm – 250 mm (Di II LD Aspherical [IF] Macro) til 3.808
    CANON EF-S 55-250mm f4-5.6 IS til 1.585

    Jeg synes dog at Tamron linsen er dyr til mit budget (mest for mindst mulige penge :) så vil gerne have dine ideer til køb af en good all-round linse som gerne skal give lidt zoom og mulighed for rimelige macrobilleder.

  57. Noel Christensen |

    Hej Mikkel,

    Det er lidt svært at få både zoom og makro – men et bud kunne være en Sigma 70-300mm – er der “makro” funktion og en god zoom.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  58. Ida Marie |

    Hej Noel

    Jeg skal snart konfirmeres, og øverst på min ønskeliste står selvfølgelig et spejlreflekskamera. Jeg er dog meget i tvivl om hvilket et jeg skal ønske mig, da der er så mange muligheder. Kameraet må koste ca. 5000. Jeg er meget foto interesseret. Jeg har overvejet Canon EOS 550D, men hvad vil du anbefale?

    Mvh. Ida Marie

  59. Noel Christensen |

    Hej Ida Marie,

    I det prisleje er eneste alternativ Nikon’s D5100 og skulle jeg vælge mellem de to, havde jeg snuppet EOS 550D.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  60. Marie |

    Hej Noel!

    Jeg har for nylig fået Canon EOS 550D, og det er jeg rigtig glad for.
    Jeg har tidligere taget makro-billeder, og kunne godt tænke mig at fortsætte. Kan du anbefale et godt makro-objektiv, som ikke er i den dyre ende? Eller kan jeg bruge objektivet som hører med til kameraet, og stadig få nogle gode billeder ud af det?

    Mvh. Marie

  61. Noel Christensen |

    Hej Marie,

    Faktisk ikke, for alle makro-objektiver koster forholdsvis meget. Eneste bud er et Sigma 70-300mm med en makro funktion, det skal dog siges at det ikke må sammenlignes med et dedikeret makroobjektiv som eksempelvis dette;
    http://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-tamron-sp-af60mm-f2-di-ii-ld-if-11-macro/

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  62. steen aggergaard sørensen |

    Hej Noel
    Jeg har et Canon Eos 550D og er ude efter et par linser evt. EFS 18-55 IS og en EF 75-300 IS.
    Ville det være nogle gode valg? jeg skal bruge dem til lidt af hvert.
    Mvh.
    Steen A S

  63. Noel Christensen |

    Hej Steen,

    18-55mm’eren er en “klassisker” som er udmærket, 75-300mm’eren skulle også være et rigtig fint objektiv, som jeg har tilgode at prøve desværre.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  64. Ejvind |

    Hej

    Jeg har i mange år holdt fast i mit Canon T70 med bl.a. makrolinse, standard 55mm og en tung 300 mm linse, men oftest med brug af bl.a. Tokina 35-105 mm linse som god allroundledsager, suppleret med et Fuji digitalt kompakt kamera til de nemme familiebilleder, når jeg ikke gad slæbe rundt på den tunge følgesvend og har da en enkelt gang haft en fotoudstilling med Grækenlandsbilleder taget med T70-billeder. Nu lurer jeg på endelig at springe ud i en opgradering til Canon 550d. Hvad kan jeg forvente i forhold til T70 billedmæssigt – udover at det måske er som at gå fra en Ford T til en Mercedes C?
    mvh
    Ejvind

  65. Noel Christensen |

    Hej Ejvind,

    Analog spejlrefleks har jeg aldrig leget med, så her må jeg ganske enkelt melde pas – dog hører jeg fra rigtig mange at de får brugt kameraet meget mere, og så er billederne af en helt anden kvalitet i forhold til hvad jeg har set analoge spejlrefleks levere.

    Måske en anden bruger er gået fra SLR og til DSLR og vil dele sine erfaringer med Ejvind?

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  66. Ejvind |

    Hej Noel

    Tusinde tak for hurtigt svar – håber at høre fra andre analoge folk. For 5-6 år siden spurgte jeg en fotohandler om det kunne svare sig at gå over til digital og han anbefalede at vente, for jeg skulle ofre en pæn sjat penge for at få noget bedre. Men det ville være rart at få en ny status
    mvh
    Ejvind

  67. Sandeep Singh |

    Hi,

    Thanks for this great site for review. I am looking for DSLR camera. and zigling here for the best options. I am looking between Nikon D5100 and Cannon EOS 550D. Please help me with your expert opinion and show me a way so i can go for the perfect purchase.

    Thanks in aniticpation.
    Sandeep Singh

  68. Noel Christensen |

    Hi Sandeep,

    I havent tried the D5100 for real, but based on my knowledge, i would take the EOS 550D cause i know for a fact that it’s a great camera for beginners, but also a camera that grows with you, as you gets more familiar with the camera.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  69. Sophie Amalie |

    Hej Noel,

    Super lækker hjemmeside, med mange fede artikeler til os fotonørder :-)

    Jeg har fortograferet med 550D i snart 2 år, og vil nu begive mig ud i video funktionen. Her er jeg lidt i tvivl – hvilket hukommelses kort skal jeg have fat i?

    Håber du kan hjælpe!

    - Sophie Amalie

  70. Noel Christensen |

    Hej Sophie Amalie,

    Tak for de pæne ord :-)

    Jeg ville snuppe et Sandisk Extreme, medmindre du allerede har et forholdsvis kvikt kort?

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  71. Maja |

    Hej Noel :-)
    Super dejligt med en anmeldelse, man som ikke-særlig-kamerateknisk kan forstå :-)
    Jeg er rigtig vild med denne model, har set nogle billeder og videoer på Youtube, og de ser jo bare super gode ud. Dog vil jeg gerne have en linse, som er god til billeder i mørke, men samtidig også kan bruges all-round. Nogen idéer?

    Har også set et billigt Nikon 80D med medfølgende Sigma linse. Hvilken pakke vil du mene er bedst?

  72. Noel Christensen |

    Hej Maja,

    Det koster desværre, hvis du gerne vil have et lysstærkt objektiv :-)

    Jeg bruger selv et Canon 17-50mm f/4.0, det klarer sig ret godt under ringe lysforhold, læs evt. testen her:
    http://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-canon-ef-17-40mm-f4l-usm/

    Alternativt kunne dette Sigma også være et rigtig godt bud:
    http://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-tamron-sp-af17-50mm-f2-8-xr-di-ii-vc-ld-aspherical-if/

    Medmindre du er ude efter både masser af zoom, og god lysstærk optik?

    D80′erne har jeg selv haft, og det er et glimrende hus, men det kommer meget an på både pris og det medfølgende objektiv.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  73. Gitte |

    Hej Noel

    Jeg har netop købt:

    Canon 600D hus
    Canon 17-55mm F/2.8 IS EF-S (USM)
    Canon 50mm F/1.8 II EF (efter at have set din artikel:)

    Hvilke filtre kan du anbefale til de to objektiver? Der er jo stor prisforskel på de 2 objektiver.
    Jeg har set på et B&W Cirkulært MRC pol filter 77mm. Kan det sidde på hele tiden eller skal jeg også have et UV til beskyttelse af objektivet, når pol filtret ikke er på?
    Kan jeg vinde noget ved at sætte et “close-up” filter på 50mm objektivet?

    Senere vil jeg gerne købe et zoom-objektiv som supl. Har set på et 70-200mm fra både Sigma og Canon. Skal kunne tage gode billeder af sport indendørs…

    Tak for nogle informative artikler og reviews:-)
    mvh
    Gitte
    (håber det er ok med de mange spørgsmål)

  74. Noel Christensen |

    Hej Gitte,

    Sikke et lækkert sæt!

    Jeg tror du vil finde svar på dine spørgsmål ved at læse min “filter abc”:
    http://www.mydigitalphotos.dk/filter-hvad-skal-jeg-valge/

    Du kan ikke både have POL og UV filter på, UV bruges til beskyttelse, POL til effekt (Se artiklen)

    Et close-up kan jeg ikke anbefale, synes generelt ikke det er en god løsning.

    Som zoom er et 70-200 f/2.0 superb, bl.a. Sigma’s synes jeg er fremragende;
    http://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-sigma-70-200mm-f28-ii-apo-dg-macro/

    Skal det være lidt billigere er Canon’s f/4 altså også glimrende:
    http://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-canon-ef-70-200mm-f4-0-l-usm/

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  75. Katja |

    Hej Noel.
    Jeg overvejer at købe et kamerahus canon 550d.
    Det skal gerne være et all round kamera med fokus på jeg gerne vil bruge det når jeg skal ud og rejse og derfor tage af mennesker og landskab. Ville det være bedst at købe et sigma 17-70mm f2,8 eller et canon 17-85mm f4,0?
    Eller skal jeg hen og tage en helt anden linse?
    Og er sigma linser overhoved gode til dette canon kamera?
    Mange hilsner
    Katja

  76. Noel Christensen |

    Hej Katja,

    Til den brug du nævner, som ikke kræver et specielt hurtigt objektiv, ville jeg personligt vælge Sigma’en, for at få det mest lysstærke objektiv. Sådan et f/2.8 objektiv går man ikke galt i byen med, og så snart der mangler lidt lys er man glad for stadig at kunne få nogle fede skud i kassen.

    Hvis vi snakker standard zoom, som skal være lysstærkt, så vil jeg mene du rammer plet med Sigma’en.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  77. mie mouritsen |

    Hej Noel
    tak for en meget oplysende anmeldelse:)
    jeg er på udkig efter et spejlrefleks kamera, og det virker som om canon 550D er et virkelig godt bud.
    Kameraet skal bruges til opgaver der ligge lidt uden for traditonelle foto opgaver, bla. til at lave stop motion animationer med, derfor vil jeg gerne vide om man kan slutte 550D til en computer og se det kameraet ser på skærmen? ( altså om det kan bruges sammen med et capture program)
    jeg ved nogle spejlrefleks har denne funktion, men jeg er i tvivl om det er generelt de har det eller om det er en “special feature”?
    er det øvrigt andre kamera jeg bør overveje?

    mange hilsner
    Mie

  78. Noel Christensen |

    Hej Mie,

    EOS 550D’eren er et fint begynderkamera.

    Jeg tror det må være Cnaon Remote Capture du skal bruge, se her
    http://www.youtube.com/results?search_query=canon+eos+remote+capture&aq=0&oq=canon+eos+remote+

    God aften.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  79. Emilie |

    Hej Noel.
    Mit kamera (Canon 550D) virker super godt til at tage billeder. Det er et halvt år gammelt.
    Jeg har et hukommelseskort på 8 GB. Det er ca 1000 billeder.
    Men jeg kan kun filme mellem 20-40 sekunder? Og det står ikke på autosluk, så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Jeg kan tage mange videoer, men kun meget korte.
    MVH Emilie

  80. Noel Christensen |

    Hej Emilie,

    Hvilket hukommelseskort bruger du? For at optage video i Full HD kræves et hurtigt hukommelseskort, så mit bedste bud er at det er her filmen knækker.

    Jeg vil anbefale at du får anskaffet et Sandisk Extreme SD hukommelseskort, det har jeg selv haft brugt sammen med dette kamera, uden nogle problemer.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  81. Freja |

    Hej Noel!

    Jeg har snart kigget på dette kamera i et stykke tid, og efterhånden besluttet mig for, at det må jeg eje. Jeg startede med at købe et SONY a290,og jeg synes selv, at jeg kan se rimelig stor forskel på disse to kameraer mht kvalitet af billederne. grunden til jeg er på udkig efter et nyt, er fordi interessen er vokset. det er en ren og skær fritids interesse, men jeg elsker at tage billeder, og blive endnu bedre. så er det dumt at bruge penge på et helt nyt, og i så fald, er der et kamera der er lidt i mellem? (hvis man tænker på pris i forhold til kvalitet)
    jeg skal måske lige sige, at jeg ikke går op i om der er video i eller ej.

    På forhånd tak, og hvor er det dog fantastisk at kunne få svar på alle spørgsålene :)

    Hilsen Freja

  82. Skaalum |

    Hej Noel

    Jeg kigger efter et kamera, som jeg kan holde til at være meget udenfor i forskelligt slags vejr. Umiddelbart står mit valg mellem et Canon EOS 550D, et canon Eos 50D og et canon EOS40D. Kameraet skal bruges til natur såvel som sportsbilleder.
    Hvilket vil du anbefale?

    Venlig hilsen
    Elsebeth

  83. Noel Christensen |

    Hej Elsebeth,

    Altså det bedste er jo uden tvivl 50D’eren, men den har også en helt anden pris end 550D, så det kommer an på dit behov og dine “kundskaber”. En nybegynder vil nok ikke drage nytte af de ekstra features i 50D’eren fremfor 550D’eren, måske endda tvært imod da 50D’eren er mere manuel.

    Kun 40D og 50D’erne har en snært af vejr-beskyttelse, men husk at objektiverne også skal være beskyttet, og det er altså kun de dyre af dem der fås med denne beskyttelse. 40D’eren er dog en ældre sag som er udgået.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

  84. Noel Christensen |

    Hej Freja,

    Umiddelbart vil det ikke give mening at skifte A290′eren ud med 550D’eren – medmindre du ønsker at skifte fra Sony til Canon, men så ville jeg nok vælge at tage skridtet fuldt ud, og snuppe 600D’eren som er nyeste skud på stammen. Anmeldelse finder du her: http://www.mydigitalphotos.dk/canon-eos-600d/

    A290′eren og 550D’eren minder rimelig meget om hinanden, så jeg synes ikke der er noget “midt i mellem” som giver mening, du har jo sådan set et rimelig fint kamera, måske du skulle prøve at lege lidt med manuelle indstillinger og få det maksimale ud af kameraet?

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    MyDigitalPhotos.dk

Skriv en kommentar