Mydigtialphotos.dk er et dedikeret fotosite der altid bringer Dig de seneste anmeldelser, artikler, guides og nyheder. Vi holder os bl.a. opdateret via producenternes mediebureauer, og kan derfor bringe nyhederne med det samme de offentliggøres.
24th
OKT
Anmeldelse: Canon EOS 500D
Skrevet af Noel Christensen i Anmeldelser, Kamera
Canon er en af de mest dominerede producenter på markedet for digital spejlrefleks, sammen med Nikon som vi ofte har stiftet bekendtskab med her på Mydigitalphotos.dk.
Vi skal denne gang kigge på Canon EOS 500D, der i Danmark leveres i 3 udgaver;
Canon EOS 500D Body (Kun kamerahus)
Canon EOS 500D med EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS
Canon EOS 500D med EF-S 18-200mm f/3.5-5.6 IS
Canon EOS 500D er ikke en officiel afløser for Canon EOS 450D, som stadig er på markedet, men med tiden er jeg af den overbevisning af Canon EOS 500D vil overtage 450D’eren plads. Canon EOS 500D’eren placere sig over henholdsvis EOS 1000D og EOS 450D, og er pt. topmodellen i det jeg vil betegne som entry-serien der består af disse 3 modeller.
Canon EOS 500D er bl.a. udstyret med 15,1 megapixel opløsning, mulighed for Full HD video (1080p), ISO 12800 og Canon’s nye Digic 4 billedproccesor.
Canon EOS 500D med EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS som vi skal kigge på denne gang, er et standard kit med 18-55mm objektiv med billedstablisering, og formentlig det kit de fleste vil vælge, hvis de skal starte ud med digital spejlrefleks, da man får et godt kamerahus, sammen med et alsidigt objektiv – til en fornuftig pris.
Hvad er der i kassen?
Canon EOS 500D leveres i en forholdsvis stor rød kasse æske, som er fyldt til randen med både kamera, objektiv og alverdens kabler og manualer.
I kassen finder man:
Canon EOS 500D Kamerahus
Canon EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS
Canon LP-E5 batteri
Canon LC-E5 batterilader
Canon Eyecup Ef
Canon IFC-200U kabel
Canon Video Cable AVCDC400
Canon EW-100DBIII rem
Canon EOS DIGITAL Solution CD-ROM
Som listen antyder, så indeholder pakken alt hvad man skal bruge for at komme I gang, med undtagelse af et SD/SDHC hukommelseskort, som ikke er med I pakken. Her bør man være opmærksom på at sælge et kort med en skrivehastighed på 20mb/sek eller derover, hvis man har intentioner om at optage Full HD video. Her kan Sandisk’s Ultra II-serie varmt anbefales, da der er et fornuftigt forhold mellem hastighed og ikke mindst pris.
Første indtryk
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg indtil nu, primært har beskæftiget mig med Nikon DSLR, både privat og her på mydigitalphotos.dk, men det betyder dog ikke at jeg ikke har haft mange Canon kameraer i hænder, dette har blot været i andre forbindelser.
Det første jeg lagde mærke til ved Canon EOS 500D, var at kamerahuset virkede en smule mindre end det Nikon D80 jeg normalt benytter, ydermere var vægten en smule lavere. Grebet er derimod rigtig godt, og har en tilpas størrelse. Ved grebet har Canon valgt at bruge en gummibelægning, så man får et endnu bedre greb – resten af kamerahuset er i en mat plastudførsel.
En anden ting der er svær at overse, er den store 3,0” skærm der har en høj opløsning og derfor står knivskarpt – den kommer vi tilbage til senere.
Kigger man på Canon EOS 500D i forhold til Canon EOS 450D så har vi en bedre skærm, HD video, HDMI port og bedre ISO (Op til 12800) og et par andre småting.
Det medfølgende objektiv er det man vil kalde et ”Kit” objektiv, altså et man får mere eller mindre smidt i nakken ved køb af kameraet. Det medfølgende objektiv er et Canon EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS, altså med en gængs brændvidde på 18-55mm, som vi også ser det fra ”kit” objektiver fra bl.a. Nikon. Selvom dette objektiv ikke er et særlig dyrt objektiv, er det dog udstyret med billedstablisering.
Design og betjening
Canon EOS 500D minder, udenpå, utrolig meget om både EOS 400D og 450D, og da begge disse har været yderst populære DSLR kameraer, så er dette bestemt ikke en dårlig ting. Med tiden er der dog kommet lidt flere knapper til, og EOS 500D’eren har også den lidt større skærm, men de grundlæggende knapper og fysiske dimensioner er rimelig ens.
Hvis vi starter med forsiden, så har vi fatningen til EF/EF-S objektiver, knap til flash, AF-hjælpelys og naturligvis den indbyggede flash.
På venstre side, set forfra, har vi klappen der gemmer på SD/SDHC hukommelseskortet, mens højre side gemmer følgende porte: fjernudløser, mini HDMI og A/V Out.
Bag på kameraet finder man først og fremmest den store 3,0” skærm med høj opløsning, samt alle de nødvendige knapper for navigering i menuer, og betjening af kameraets væsentligste funktioner. I alt er der hele 13 knapper på bagsiden af Canon EOS 500D. Søgeren er naturligvis også at finde på bagsiden, og denne har en fornuftig størrelsen og hele 9 autofokuspunkter.
På toppen af Canon EOS 500D har vi øjer til montering af kameraremmen, flashsko, programhjul med hele 14 forskellige valg, on/off knap, dedikeret ISO knap og naturligvis hjul og udløser yderst på grebet.
I bunden af Canon EOS 500D finder vi det sædvanlige gevind til montering af batterigreb eller stativ, samt batteriet gemt bag en låge.
Menuen på Canon EOS 500D er naturligvis på dansk, og i forhold til tidligere modeller er menuen blevet opfrisket en smule, og er lidt mere ”lækker” at se på, og samtidigt yderst nemt at finde rundt i.
Funktionalitet
Canon EOS 500D rammer, med sine stærke specifikationer, ret bredt, og da der er tale om et DSLR kamera i ”Consumer-serien” så er det nemt at betjene, selvom man ikke er vant til at benytte DSLR kamera.
Canon EOS 500D giver brugeren fuld frihed til at vælge en af de mange forudindstillede tilstande, eller selv styre alle indstillingerne via den manuelle tilstand. Som start vil man formentlig benytte sig af de automatiske tilstande, og efterhånden bevæge sig over i de mere avancerede tilstande, efterhånden som man lærer de grundlæggende teknikker, og ikke mindst kameraet at kende.
Canon EOS 500D har følgende tilstande:
P: Program
Tv: Lukketidsprioriteret
Av: Blændeprioriteret
M: Manuel
A-DEP: Automatisk dybdeskarphed
Full auto: Fuldautomatisk
CA: Kreativ Auto
Portræt
Landskab
Makro
Sport
Natfotografering
Uden flash
Video
Som listen antyder, så er der virkelig mange tilstande at vælge imellem, og er man helt ny indenfor DSLR, så kan det godt skræmme med så mange muligheder. Her vil jeg anbefale at man starter stille og roligt ud med Fuld auto, og tilstandene: portræt, landskab, makro, sport, natfotografering. Så kan du bevare fokus på motivet, og lade kameraet klare indstillingerne, og efterhånden som du lærer kameraet bedre at kende vil du helt automatisk begynde at tage mere og mere over selv.
Her er i hvert fald masser af tilstande til begynderen, uden at Canon har glemt dem der ønsker lidt mere kontrol, som også er blevet tilgodeset med en række tilstande der alle virker fortrinligt.
Søgeren i Canon EOS 500D dækker ca. 95 %, og den har en rimelig størrelse. I søgeren ser man også de 9 autofokus-punkter, hvor det midterste AF punkt er yderst følsomt og velegnet til lysstærke objektiver med blænde f/2.8 eller større.
Den store 3,0” skærm bagpå, er en af Canon EOS 500D’s stærke sider, da den med en imponerende opløsning på 920.000 punkter, er i stand til at vise utrolig detaljeret grafik, såvel som billeder. Det faktum at skærmen er blevet langt bedre i forhold til tidligere EOS modeller, gør at det er langt nemmere at tjekke kvaliteten af billeder, direkte på skærmen, i stedet for at skulle have dem omkring en PC inden man finder eventuelle fejl og mangler.
Skærmen viser også alle aktuelle indstillinger for den valgte tilstand, ex. Av, Tv eller anden tilstand, og det er muligt lynhurtigt at rette de grundlæggende ting som AF, hvidbalance, ISO mv. direkte på skærmen. Det er super nemt at bruge, og det gør det langt nemmere at få indstillet kameraet optimalt efter forholdene.
Selvom Canon EOS 500D er et ”consumer kamera”, så har Canon ikke glemt at finishen skal være i orden, og kameraet virker solidt og godt bygget. Samtidigt er alle knapper af god kvalitet, med fin respons når man trykker på dem. Som en ekstra bonus er alle knapperne placeret så de er nemt tilgængelige og placeringen af de forskellige knapper virker logisk. Jeg kan ikke umiddelbart komme med kritik af hverken finish eller design af kameraet, men Canon’s EOS serie er også kendt som værende solide og brugervenlige DSLR kameraer, så hvorfor skulle Canon EOS 500D ikke følge denne stolte tradition?
Det medfølgende Canon EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS er et objektiv i det billige ende, men det giver stadig nogle fornuftige resultater, selvom det ikke tegner helt så skarpt som dyrere objektiver. Som et ”begynder” objektiv er brændvidden på 18-55mm god at starte på, og man finder hurtigt ud af hvilken ”ende” man mangler brændvidde i, således at man kan anskaffe et objektiv er evt. har mere zoom, mere vidvinkel eller blot er mere lysstærkt. Da objektivet er udstyret med billedstabilisering er det rent faktisk muligt at tage billeder i forholdsvis dårlig belysning, uden at et stativ er en nødvendighed. Jeg er i hvert fald blevet ret overrasket over resultaterne, hvis jeg sammenligner med et tilsvarende 18-55mm objektiv fra Nikon, ligeledes med billedstabilisering.
Billedkvalitet
Lad mig sige med det samme at der absolut ikke er noget at udsætte på billedkvaliteten fra Canon EOS 500D, farverne er naturlige, farve og generelt rigtig flotte. Samtidigt er jeg meget positivt overrasket over det medfølgende objektiv, som alle billederne er taget med. Jeg vil lade billederne nedenfor tale for sig selv, da de er mere overbevisende end en masse ord.
Nedenfor findes en række billeder taget med Canon EOS 500D, fælles for dem alle er at de er optaget i JPEG, og at der hverken er foretaget redigering eller beskæring af dem.
Klik her for at åbne galleriet i et nyt vindue.
Videokvalitet
En af de ting som Canon slog stort op med lanceringen af Canon EOS 500D var videomulighederne, som jeg i første omgang ikke skænkede mange tanker, da jeg ikke forbinder DSLR kameraer og video… Jeg blev dog klogere! Jeg har optaget video i både 1080p og 720p, men da 1080p optages med 20fps, anbefales det at vælge 720p. 720p optages med 30fps, og giver et langt mere glidende billede.
En ting man lige skal vænne sig til, i forhold til et almindeligt lommekamera, er at fokusering sker manuelt, og selvom man måske i starten finder dette besværligt, så giver det altså nogle virkelig fede muligheder for at udfolde sig kreative med dybdeskarphed ol., alt efter hvilket objektiv man benytter.
Jeg er meget imponeret over kvaliteten, og den er bedre end jeg hidtil har set fra noget kompaktkamera.
Nedenfor findes et par videoer optaget med Canon EOS 500D med EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS.
Specifikationer
Fra Canon.dk
15,1 Megapixel CMOS-sensor
Full HD-video (1080p)
ISO op til 12800 for fotografering i svagt lys
3,4 billeder/sek. med op til 170 JPEG-serier
3,0” Clear View LCD-skærm med Live View-tilstand
9-punkts AF-system
DIGIC 4
EOS Integrated Cleaning System
EF/EF-S og EX Speedlite kompatibel
Konklusion
Jeg har nu benyttet Canon EOS 500D i et par uger, og ofte samtidigt med mit Nikon D80, for at kunne lave en eller anden form for reference, selvom en direkte sammenligning af disse ikke vil være fornuftig.
Det første der slog mig var at Canon EOS 500D tog enormt gode billeder med flotte farve farver, ”out of the box”, og uden jeg havde rodet ved alverdens indstilling. Ydermere kan man ikke undgå at være imponeret over den store 3,0” LCD skærm, med 920.000 punkters opløsning der gør det meget sjovere at tjekke billederne og evt. foretage simpel redigering direkte på kameraet.
Betjeningen går som en leg, og har man før haft et Canon EOS kamera i hænderne, vil de fleste knapper sidde hvor man kender det fra tidligere udgaver, og alt virker som det bør gøre.
Det medfølgende Canon EF-S 18-55mm f3.5-5.6 IS objektiv havde jeg ikke de helt store forventninger til, men det gør det rent faktisk ret godt, selvom man er lidt begrænset af brændvidden på 18-55mm.
Kort opsummeret så er jeg vild med Canon EOS 500D – hvad enten man er førstegangskøber, eller opgradere fra tidligere DSLR kamera, så får du rigtig meget for pengene i Canon EOS 500D.
+
Brugervenligt
Videokvaliteten
Billedkvalieten
-
Lidt mere lækker finish ville gøre Canon EOS 500D fuldendt
Karakter
90 %
Pris og tilgængelighed
Set til 5049,-
Skrevet af
Noel Christensen
Udlånt af
Befro ApS
Relaterede indlæg:
Kommentarer
Skriv en kommentar
Annonce
Seneste kommentarer
- Noel Christensen til Nyhed – Nikon D3000
- thue til Nyhed – Nikon D3000
- Noel Christensen til Sony introducerer markedets første serie af digitalkameraer med transparent spejlteknologi
- Søren til Sony introducerer markedets første serie af digitalkameraer med transparent spejlteknologi
- Noel Christensen til Sony introducerer markedets første serie af digitalkameraer med transparent spejlteknologi

![eos500d_web [800x600] eos500d_web [800x600]](http://www.mydigitalphotos.dk/wp-content/uploads/eos500d_web-800x600-272x300.jpg)





[...] Klik her for at læse hele anmeldelsen af Canon EOS 500D på Mydigitalphotos.dk Del denne side på sociale netværk: [...]
Hej Noel,
Rigtig god anmeldelse, mange tak for det.
Jeg står ligesom mange andre, og skal have mig mit første SLR kamera. Valget lige nu står mellem Canon EOS 500D og Nikon D5000. Ud fra dine to anmeldelser syntes jeg at selve anmeldelserne er lige “gode” ved begge modeller, men du giver kun Nikon 5000D 70% karakter.
Kan jeg ud fra dette konkludere at det vil være bedst at vælge et Canon 500D eller er det ikke de to rigtige modeller at sammenligne?
I forvejen er jeg den lykkelige ejer af et Canon G10, hvilket jeg er yderst tilfreds med, hvorfor jeg måske hælder lidt mere til Canon end Nikon, men “fan-boyism” er jeg generelt imod, hvorfor jeg gerne vil høre dig mening
På forhånd tak for hjælpen.
/Kristian
Hej Kristian,
Tak for de pæne ord
Der er en del forskelle mellem de 2 kameraer, og det man også skal huske på er at Nikon D5000′eren er anmeldt tilbage i Juni mdr. 2009, hvor EOS 500D’eren er anmeldt i Oktober mdr., der er derfor både sket lidt på priserne og markedet generelt.
Tager man Nikon D5000 og Canon EOS 500D’eren, stille dem op ved siden af hinanden, og spørger hvilket jeg vil vælge – så er svaret EOS 500D’eren. Det er der flere grunde til, jeg synes bl.a. LCD skærmen er bedre, udvalget af objektiver er lidt størrre og så understøtter det Full HD Video fremfor HD video.
Omvendt, så har D5000′eren også en række fordele, bl.a. synes jeg den generelle finish er bedre, den vipbare skærm kan være en god feature og så er det generelt “nemmere at gå til” i forhold til Canon kameraet, efter min personlige mening.
Så de 2 karakterer kan ikke sammenlignes direkte, da der er gået en rum tid mellem anmeldelserne, men uanset hvilket kamera du vælger – så får du et godt kamera du kan have glæde af i lang tid.
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Noel,
Først og fremmest er det en rigtig fed anmeldelse du har lavet af Canon EOS 500D. Jeg har på nuværende tidspunkt et Canon EOS 450D, som jeg er utrolig glad for. Jeg overvejer kraftigt at afsætte det til et familiemedlem, og købe 500D udgaven i stedet, dels pga. de nye funktioner, samt muligheden for videooptagelse. Hvad er din kommentar til dette? Er det noget du vil anbefale mig at gøre eller vil du fraråde det?? Er der for få forskelle mellem de to modeller til at du vil anbefale et skift?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Henrik
Hej Henrik,
Videofunktionen skulle et eller andet sted være den eneste grund til at skifte, og såfremt du har brug for dette, og kan få en fornuftig pris for dit EOS 450D, så kunne dette sagtens være en løsning.
Har du mindre, eller ingen, brug for videofunktionen, så ville jeg enten lave et større spring, til ex. EOS 7D (Som der snart kommer anmeldelsen af) eller måske vente og se hvad der ellers kommer fra Canon næste gang.
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Til Henrik,
jeg har prøvet sammenligne videofunktionen i 500d, videofunktionen i PowerShot S3 IS og et videokamera. Min holdning er, at 500d er god til at tage billeder, men hvis du gerne vil optage film, så anskaf dig et rigtigt videokamera. Selv 3-4 år gammelt S3 er efter min mening bedre til at lave en videofilmsekvens. 500d har HD, men 500d er og forbliver et DSLR kamera og kan på ingen måde sammenlignes selv med de billige videokameraer. Der mangler autofokus, man kan høre betjeningsstøjen igennem og betjeningsmæssigt ligger kamerahuset helt forkert i hånden til at have overblik for at filme noget.
500d og de andre modeller er kameraer til at tage klassiske billeder. Med lille billedstøj, med en række udmærkede objektiver, med opløsning stor nok til at man kan lave udskæringer. Det sidste alene er grund nok til at overveje at opgradere til 500d.
Hej Richard,
Jeg er enig i en del af dine betragtninger, men omvendt synes jeg nu at selve kvaliteten af videooptagelse fra EOS 500D er langt bedre end mange billige “rigtige” videokameraer. Dog har du helt ret i at manglende autofokus gør at “Hr. og Fru Danmark” nok vil have lidt vanskligheder med videofunktionen, men hvis man derimod ønsker at optage kreativ video, så giver DSLR kameraer med mulighed for at lege med blænden helt andre muligheder end alm. videokameraer.
Jeg vil dog også sige at man aldrig bør vælge et DSLR pga. videodelen, set i forhold til markedet pt., men kan man få det med for en beskeden merpris, så vil jeg til hver en tid anbefale det.
Ha’ en god weekend, og tak for dine inputs.
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Henrik.
Jeg er interesseret i at høre dit bud på et kamera til nybegyndere!
Jeg er helt ny på markedet – vores første spejlreflekskamera-køb. Jeg har forsøgt at undersøge markedet ved besøg i forskellige fotobutikker, men synes det forvirrer mere end det gavner (tydeligt at mærke at de gerne vil sælge)
Som det ser ud lige nu, overvejer vi at investere i et Canon 450D men er blevet frarådet dette pga. alderen. Prisen spiller også en rolle. (er dog ikke altafgørende) Som alternativ til 450D påtænker vi at købe det nye 550D. Hovedsageligt vil kameraet blive brugt til rejse – næste (og første med SLR kamera) går til Afrika på Safari + Kilimanjarotrek.
Mine spørgsmål lyder så på om der er så stor forskel på disse, som prisen antyder, og kan vi som nybegyndere se forskellen på billedkvaliteten mellem de to kameraer?
Håber på lidt vejledning – Tak!
Hej Maja,
Selve billedkvaliteten fra EOS 450D til 550D’eren tvivler jeg stærkt på du vil ligge mærke til, forskellen ligger i bl.a. videofunktionen, opløsningen og andre features.
Så som nybegynder vil du, hvis du ikke har brug for video, nok ikke finde “ekstra funktionerne” interessante, men måske kommer du til at savne dem senere hvis du begynder at gå mere op i det at fotografere og lære kameraet at kende.
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Henrik!!
lige umiddelbart ser det ud for mig at der ligsom mangler lidt på
billederne, jeg ved ikke helt presist vad det er,
men noget skarphed, noget farve kontrast eller måske noget tydelighed
som egentlig sidder og lederefter når jeg ser på billedserien…
jeg har desverre ikke så meget at sammenligne med.
Men trods alt virker det på mig som at mit gamle coolpix 5700 tilfredstilleder
mig mere på dette område.
jeg har næsten ingen erfaring med foto, fostået på dennne måde at jeg har ingen teoretisk erfaring med justering, blende, iso osv..
men en ting der er kanon….at nogen som dig der lægger så meget tid og
lyst til at lave teste som dette.
godt arbejdet…hilsen Peter..
Hej Peter,
Jeg ved ikke helt hvor navnet “Henrik” kommer fra, men jeg formoder det er mig, Noel Christensen, der har skrevet anmeldelsen som din henvendelse er rettet mod
For det første så bliver billederne skaleret ved visning i galleriet, du kan hente org. billeder ved at klikke på “download” her:
http://samples.mydigitalphotos.dk/#63.0
Jeg kan ikke helt genkende at der skulle mangle skarphed, kontrast eller lignende i billederne, men en del er taget med forholdsvis lav dybdeskarphed, som måske er lavere end du er vant til på dit kompaktkamera, dette kan måske opfattes som “uskarpe” billeder, men det er helt bevist
Ha’ en god weekend, og tak for de pæne ord.
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Noel!!
hovsa den var ikke så god…unskyld..tog vist udgangspungt i nogle
af de andre svar/spørgsmål…
Hej Noel,
tak for din fine gennemgang af Canon EOS 500D. Jeg har tidligere haft flere spejlreflekskameraer, men alle før den digitale tidsalder… nu vil jeg gerne have et igen. Jeg skal primært bruge det til almindelig optagelser – børn, natur, ferie m.v. Jeg forventer også at bruge video-optageren en del.
Jeg overvejer om jeg skal tage EOS 500D eller gå et skridt op og købe EOS 550D. Der er jo cirka kr. 1100 til forskel, men 550′eren er jo et noget nyere kamera, men giver det mening når jeg primært skal bruge det til ovenstående?
Og det andet spørgsmål. Jeg skal blot have et eller to objektiver – derfor overvejer jeg om jeg skal købe et ekstra objektiv f.eks. 55-200 mm eller i stedet nøjes med et f.eks. 15-200 mm. Hvad er din holding og hvilke/hvilket objektiv/objektiver bør jeg vælge set i forhold til ovenstående behov?
Hvad bør man i øvrigt købe af tilbehør når man starter fra bunden?
Har du andre kommentarer modtages de med glæde.
Tak for hjælpen!
mvh
Knud
Hej Knud,
Om man vælger EOS 500D eller 550D er nok mindre vigtigt, de er begge rigtige fornuftige kameraer som giver god billed og videokvalitet.
Den primære forskel på EOS 500D og 550D er at sidstnævnte har en mere avanceret lysmåler, højere opløsning og mere manuel kontrol/indstilling af videodelen. Såfremt dette måtte tiltale dig, så snup 550D’eren, ellers vil de fleste formentlig sagtens kunne “nøjes” med 500D.
Hvis du gerne vil igang, og være rimelig godt dækket ind fra starten, så er det min erfaring at et 18-200m objektiv, fra eksempelvis Sigma eller Tamron, vil være et rigtig godt valg – selvom det i sagens natur ikke er verdens bedste objektiv. Du er derimod dækket godt ind, og har både vidvinkel og en forholdsvis kraftig tele, så du kan i de fleste tilfælde nøjes med dette ene objektiv.
Du bør anskaffe en fornuftig taske, et UV filter til beskyttelse, og en klud til at rengøre kamera og objektiver. (Jeg kunne ikke leve uden denne: http://www.befro.dk/shop/lenspen-microklear-cloth-6932p.html)
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Noel
Mange tak for din anmeldelse. Den har hjulpet mig rigtig meget.
Jeg står overfor at skulle købe et Canon 500D eller 550D og er stadig lidt skeptisk over for standardobjektivet (trods din anmeldelse). Jeg overvejer at købe kamerahuset alene sammen med et andet objektiv. Jeg har set lidt på Canon 28-135 mm, 17-85 mm og 18-135 mm og er kommet frem til, at jeg gerne vil have et objektiv med USM, fordi jeg forestiller mig, at det et bedre og samtidig larmer mindre ved eventuelle videooptagelser. Jeg vil selvfølgelig gerne have det hele; god vidvinkel, lysstærkt, USM, mulighed for at zoome meget ind osv. Kan du give et godt råd til køb af objektiv til 500D til en fornuftig pris?
På forhånd tak.
Christina
Hej Christina,
Tak for din kommentar.
De objektiver du nævner har jeg desværre ikke selv haft lejlighed til at afprøve, så min viden omkring disse er begrænset til hvad jeg hører og kan læse mig til.
18-135mm’eren er nok der hvor du kommer nærmest det du gerne vil, men prøv lige at tjek Tamron’s 18-270mm’er. Her får du alt det du ønsker, til en rimelig pris
Link til anmeldelse:
http://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-tamron-af18-270mm3-5-6-3-di-ii-vc-ld-aspherical-if-macro/
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Noel
Jeg overvejer at anskaffe mig et canon eos 500D. Har i øjeblikket et eos 50E med to objektiver til. Et ultrasonic EF 28-80 samt 100-300. Vil de kunne bruges til det digitale kamera på samme måde, og kender du kvaliteten i forhold til de objektiver du beskriver? Har desuden en Metz 32 MZ-3 mecablitz. Ved du om den kan bruges til 500D
Har et vennepar, der skal til usa. Er der forskel på Rebel T1, som det hedder derover og eos 500D vi kan få herhjemme.
Med venlig hilsen
Marie
Hej Marie,
Jeg er desværre slet ikke inde i de ældre analoge kameraer, men måske en anden bruger kan hjælpe Marie?
Der er som sådan ingen forskel på Rebel T1 og EOS 500D, men du kommer nok til at skulle købe en ny lader, en dansk mannual og så bør du nok overveje at undersøge om du kan få produktet serviceret i Danmark. Mit råd vil derfor være at købe det i Danmark istedet, da jeg tror en eventuelt lille besparelse hurtigt bliver spist op af ulemper
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Noel,
Også tak for gode anmeldelser herfra. Jeg er varm på EOS 500D men i tvivl om objektiv? En mulighed er at starte med den normalt medfølgende 18-55 mm og så opgradere senere, når jeg kender mine behov bedre. Ellers har jeg fået anbefalet Sigma 18-200mm og kan selvfølgelig også vælge at købe det fra starten. Har du et godt råd?
Jeg skal primært bruge kameraet til at tage billeder af mine børn. Særligt indendørs synes jeg, at mine små kompakte kameraer er umulige, da de er alt for langsomme (børnene har flyttet sig temmelig meget i tiden der går fra jeg trykker til billedet bliver taget). Jeg savner også mindre brug af og bedre flash, da jeg synes ansigter gengives utrolig dårligt. Mine kameraer har hidtil været for følsomme og kan stort set ikke klare noget indendørs uden flash.
Mvh. Nanna
Hej Nanna,
Tak for din kommentar.
Med den pris som du får kittet til pt., så vil det ikke give megen mening at vælge kamerahuset alene.
Med det behov du nævner, så tror jeg ikke nødvendigvis at et zoom objektiv som Sigma’s 18-200mm er det rigtige valg, jeg tror nærmere du skal have et standard zoom objektiv der er mere lysstærkt end dit kit objektiv, eksempelvis TAmron 17-50mm som jeg ar anmeldt her:
http://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-tamron-sp-af17-50mm-f2-8-xr-di-ii-vc-ld-aspherical-if/
Omkring den indbyggede flash, så er den udmærket tik husbehov, men en ekstern blitz som Cacon’s Speedlite 430 EX II gør virkeligt underværker, specielt hvis dit objektiv ikke er specielt lysstærkt.
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Noel
)
Rigtig fin og detaljeret anmeldelse du har lavet af EOS 500D. Jeg overvejer kraftigt at investere i sådan et! Det vil være mit første spejlrefleks kamera, da jeg lige pt. render rundt med et lille (knap så godt) Sony digital kamera. Jeg vil meget gerne videre med min fotografering, og skal derfor have et kamera der kan lidt af det hele. Jeg skal dog primært bruge kameraet til portrætter, og til at tage naturbilleder (havet, solen, dyr, blomster, marker – ja alt det der
)), men det er også MEGET vigtigt, at jeg kan tage nogle rigtig gode billeder af heste – både stillestående billeder, men bestemt også i bevægelse, da de kære dyr jo oftest er dette. EOS 500D kan vel sagtens klare den slags, uden at det hele ender med slørede billeder :/ ? Og hvad med video optagelse?
Jeg vil også høre dig hvilket objektiv jeg udover det medfølgende bør investere i, uden at det bliver alt for dyrt? Jeg har besluttet mig for at købe et objektiv mere, men spørgsmålet er hvilket et det skal være
)
Jeg er helt vild med din hjemmeside, og alle dine diverse anmeldelser – der er jo næsten så mange at man bliver helt forvirret ;o) Ej, det er ment i en god tone
)
Men håber at høre fra dig! Keep up the good work!
Mange hilsner fra
Amanda
)
Hej Amanda,
Tak for din kommentar.
EOS 500D er et fremragende kamera, uanset om du er begynder eller øvet – der er intet at udsætte på billedkvaliteten og video foregår i Full HD (1920×1080) og er ligeledes i rigtig fin kvalitet.
Omkring objektiv, så kommer det an på en række ting, bl.a. bør du overveje om du ønsker meget “zoom” eller hellere vil have et objektiv der er super skarpt og meget lysstærkt (Klarer sig bedre ved dårlige lysforhold)
Ha’ en god weeekend.
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej noel. Jeg står i en situation hvor jeg skal på efterskole næste år, og jeg har tænkt mig at købe et spejlreflekskamera til efterskoleopholdet, men når jeg skal på efterskole næste år vil jeg ikke smide rigtig mange penge efter det. Jeg har kigget på en 450d og en 500d og jeg er virkelige i tvivl hvad for et jeg skal købe. Er 500d så meget bedre end 450d at jeg skal smide de ekstra 1000 kroner efter det?
Mvh christian.
Hej Christian,
Tak for din kommentar.
Det er svært at give et præcis svar på dit spørgsmål, men EOS 500D har bl.a. video i Full HD, og en langr bedre skærm – så set med mine øjne er de 1000 givet godt ud.
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Noel
Tak for en god side!
Jeg er ved at anskaffe mig et DSLR kamera men jeg har svært ved at beslutte hvad jeg skal købe. Kameraet skal anvendes til forskellige formål – rejsefotografering, dyreliv (god zoom et must), alm. familiefotos, men også i retning af det mere kreative.
Jeg vakler mellem
Nikon d90 m. 18-200 VRII objektivet fra Nikon eller
Canon Eos 500d m. canons eget 18-200mm objektiv
vh maria
Hej Maria,
Tak for din kommentar.
De 2 kameraer minder utrolig meget om hinanden, så var jeg dig, så ville jeg løbe ned i den nærmeste fotobutik, og prøve de 2 i hænderne. Så er det bare at vælge det der passer dig bedst, både i størrelse og betjening
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Noel
Findes der et billigere alternativ til Canon EOS500D? (Selvfølgelig gerne med samme billedkvalitet, eller bare næsten).
Købte et Canon EOS500N for ca.15år siden, som jeg har haft utrolig meget glæde af. Bruger det med et Tamron 28-200 objektiv, og billedkvaliteten minder meget om EOS500D, så måske det er på tide at investere i et ordentligt digital kamera nu?
Tak for en rigtig god side…
Med venlig hilsen
Claus
Videofunktionen er ikke så vigtig i denne forbindelse…
Hej Claus,
Som alternativ findes EOS 450D’eren, men så mangler du video, den gode skærm og andre småting.
Mit kendskab til analog fotograering er meget begrænset, men når jeg bliver forelagt analoge foto’s taget med SLR, så mener jeg at næsten alle DSLR kameraer idag sagtens kan levere samme kvalitet (Naturligvis forudsat vi taler kameraer i comsumer klassen, og ikke pro kameraer)
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Noel
Jeg er i utrolig stor tvivl om hvor vidt jeg skal købe et Canon EOS 500D kamera. Jeg har ca i knap et år haft på videokamera og et digitalkamera, men dog ikke i det her prisleje. Så for ca en uge siden blev mit videokamera ståjlet, og nu ved jeg ikke om jeg skal sælge mit gamle digitalkamera også købe 500D som afstatning for både mit kamera og mit videokamera.
Det skal mest bruges til at tage billeder med når vi er til ridestævne og lign. men også til at filme f.eks et ridt, en fødselsdag eller lign. (I januar filmede jeg min nevøs barnedåb) Jeg er også nogle gange med min kærste ude at køre speedway og det plejer jeg også at filme.
Hvad vil du anbefale at jeg gør?
Skal jeg holde mig til et digitalkamera og et videokamera eller kan jeg købe et der kan det hele? (Evt. hvilket kamera der egner sig bedst til det jeg skal bruge det til)
Det skal lige siges at jeg ikke har en hujende fis forstand på sådan noget her. Jeg prøver mig frem og ser hvad der giver det bedste resultat.
På forhånd tak
Venlih Hilsen Christina
Hej Christina,
Du kan sagtens optage flot video med et D-SLR som eksempelvis EOS 500D, men det er vigtigt at huske at du mnauelt skal styrer autofokus, dvs. den “kører” altså ikke konstant som du er vant til fra dit videokamera, og det vil måske betyde at det er mindre velegnet til “point and shoot”, medmindre kan selvfølgelig sætter sig godt ind i det, og bliver en haj til at filme, og holde styr på fokus samtidig.
Så mit råd, hvis du filmer forholdsvis meget, vil være en af 2 ting. Køb et EOS 500D til billeder, og et kompaktkamera med HD video, eksempelvis Canon’s SX210, så har du både det store lækre kamera, og et lille kompakt kamera (Med super video) som du kan tage med når du ikke gider slæbe det store kamera med
Ha’ en god aften!
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Noel
Tusind tak for dit svar
Jeg var ude i en forretning igår og er nu i tvivl om jeg skal tage Canon 500D eller om jeg skal tage et Sony A500.
Hvilket vil du anbefale som værne det mest brugervenlige og det der egner sig bedst til det jeg skal bruge det til?
Venlig Hilsen Christina
Hej Christina,
Først må jeg sige at min erfaring med Sony’s D-SLR begrænser sig til A380′eren som jeg tidligere har anmeldt, derudover har jeg ingen personlige erfaringer med dem. Jeg var dog ikke specielt imponeret af A380′eren, og ville personligt vælge enten Canon eller Nikon, de er nemme at betjene, og ikke mindst til at få ekstraudstyr til
Med Venlig Hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Noel
Tak for en fin og forståelig anmeldelse, når man som jeg ikke har meget styr på fotografering og alle de tekniske detaljer
Jeg ville have købt et videokamera (kigget på Canon HF200) til at optage ridning med. For at nærstudere ridningen og blive bedre til at ride ved at kigge på videoen. Vil også gerne kunne tage billeder med god dybde og som dem du har taget – de er bare så smukke. Af både børn og heste i bevægelse. Kan jeg få dækket de to behov ved køb af Canon 500D? Hvad betyder det, at man selv skal fokusere? er det at man hele tiden skal dreje på objektivet eller ?
Vedr. objektiv: til fotografering af fx. heste som er i hurtig bevægelse, hvilket objektiv vil du da anbefale? kan standard objektivet som du beskriver i anmeldelsen bruges?
Mvh. Sidsel
Hej Noel
Er det muligt at zooome, mens man optager video? Det ser ikke ud til, at der zoomes på nogen af de videosekvenser jeg har fundet på YouTube
Vh. Sidsel
Hej Noel,
Gode anmeldelser du skriver! (og sjovt at finde dig her, var det ikke dig der var hos multimedie experten for nogle år siden?)
Jeg er også ude efter et kamera til børne og feriefoto i retning af Canon 500 eller Nikon D5000. Men jeg har også overvejet det endnu billigere Canon EOS1000D på 10 megapixel. Kender du det – og tror du det er at gå for meget på kompromis?
mvh
Ken
Hej Ken,
Tak for din kommentar.
Jo, jeg har tidligere arbejdet hos Multimedia-Experten A/S, men det er ved at være en 3 år siden.
Jeg kender udemærket EOS 1000D og det er stadig et ganske udmærket kamera, dog har du en lavere opløsning, ingen video, en lidt mindre avanceret lysmåler, dårligere skærm og en del andre ting, det korte af det lange er at det kamera vil jeg kke anbefale idag, medmindre prisen er den absolut eneste faktor, og du kan undvære de ting du “mister” i forhold til 500D eller D5000′eren.
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Sidsel,
Det kan du sagtens, du gør det på samme måde som når du skal zoome ved still-billeder, altså ved at dreje på zoom-ringen, derfor kan det altså godt blive lidt “hakkende” hvis du zooomer mens du filmer. Formentlig også derfor de fleste prøver at undgå det
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Sidsel,
Først og fremmest tak
Du kan formentlig få dækket begge behov, men det kræver lidt mere af dig hvis du skal blive skrap til at optage video med EOS 500D’eren, eller et hvilket som helst andet spejlrefleks med video, da du netop selv skal styrer autofokussen, altså trykke for at “bede” kameraet om at fokusere, da det ikke fokusere konstant som du formentlig er vant til fra dit lommekamera eller et videokamera.
Når du har styr på denne del, så vil du blive positivt overrasket over hvor lækker video du kan få udfra et forholdsvis billigt kamera som eksempelvis EOS 500D.
Omkring objektivet, så vil jeg nok anbefale Canon’s egen 70-200mm til “hurtige” optagelser, eksempelvis af heste – men det koster altså lidt. Læs evt. min anmeldelse her, og få en smagsprøve på kvaliteten. De tilhørende billeder er i øvrigt taget med et EOS 500D kamerahus.
Læs anmeldelse her: http://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-canon-ef-70-200mm-f4-0-l-usm/
Standardobjektivet kan du formentlig sagtens nøjes med til at starte med, og efterhånden som du bliver fortrolig med kameraet finder du ud af hvilken “form” for objektiv du egentlig har brug for. Mange køber et kraftigt zoom-objektiv til at starte med, men får det aldrig brugt fordi det egentlig er en lysstærkt vidvinkel de har brug for, og omvendt. Den situation undgår du ved at føle dig frem, sammen med standard objektivet som du mere eller mindre får smidt i nakken sammen med kamerahuset.
Ha’ en god aften.
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej..
Jeg kunne godt tænke mig at købe mit første spejlrefleks kamera. Jeg er meget i tvivl om det skal være Nikon ( enten 3000 D eller 5000 D ) eller Canon ( 450 D eller 500 D ). Udfra dine fine forklaringer har jeg fundet ud af, at både Nikon 5000D og Canon 500 D er udstyret med en video funktion. Jeg ser denne funktion som en fordel ift. de to andre modeller, men hvis man skal se bort fra denne funktion og koncentere sig om billedekvalitet, betjening osv.
- Hvilket kamera vil du så anbefalde ?
- Hvad er egentlig forskel mellem Kit og VR ?
- Kan deres software anvendes til en Mac pc ?
På forhånd tak
Mila
Hej Noel
Tak for dit svar, som har fået mig til at beslutte, at jeg køber et Canon 500D. Så er jeg bare blevet i tvivl om jeg skal købe det med objektiv 18-55 eller 18-135 fra starten? Er objektivet 18-135 er godt objektiv eller vil du anbefale at købe 18-55 og så senere købe et større zoom objektiv?
Hvad betyder en lysstærk vidvinkel? Hvad bruges den til sammenlignet med et kraftigt zoom-objektiv?
Mvh. Sidsel
Hej Sidsel,
Det er meget svært at svare på om du har brug for den ekstra zoom du får i 18-135mm’eren, men den er i hvert fald mere “alsidig”.
En lysstærk vidvinkel kan være et objektiv som eksempelvis Tamron SP AF17-50mm F/2.8 XR Di-II VC LD Aspherical (IF), som har et blændetal der er lavt (ex. f/2.8) Jo lavere dette tal er, jo mindre lys kræves der. Dette kan i sær være en fordel hvis man ofte fotografere under dårlige lysforhold og andre situaitoner hvor du har brug for at tage et billede “hurtigt”, også selvom lyset er begrænset.
Link til anmeldelse: http://www.mydigitalphotos.dk/anmeldelse-tamron-sp-af17-50mm-f2-8-xr-di-ii-vc-ld-aspherical-if/
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Mila,
1) Uden tvivl EOS 500D, det er det bedste kamera af dem du nævner, men også det dyreste
2) Kit betyder bare at det er et objektiv der følger med fra start, det er ikke en betegnelse for et bestemt objektiv. VR betyder at objektivet har billedstabilisering.
3) Det afhænger af den enkelte producent, men det bør fungere.
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Nikon har deres eget billedestabilliseringsværtøj kaldet VR = Vibration reduction
Canons hedder IS = Image stabilisation
Hej Noel
tak for super fin anmeldelse. Står og vakler mellem Nikon 5000D og Canon EOS 500D (stort set samme pris pt.) og kan af hele denne tråd se, at du af de to sværger mest til EOS 500D. Gælder det også, hvis man rent faktisk regner med at bruge video funktionen en del ? jeg kan se, at der ikke er autofokus på videofunktionen (er der det i nikon 5000D?)…
Jeg har et par gl. nikon linser fra analog (28-80 og 28-200 mm) – vil de kunne bruges til nikon 5000d – eller skal jeg holde dem helt ude af regnestykket ?
med venlig hilsen og på forhånd tak
Stine
Hej Stine,
Ja, jeg synes uden tvivl at video-delen på EOS 500D er bedre end D5000.
Der er ikke autofokus på nogle DSLR med video på markedet i dag.
Du kan ikke genbruge dine gamle analoge objektiver på D5000′eren.
Ha’ en god dag,
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
Hej Noel
Tak, for en meget fin anmeldelse – og gode svar i tråden.
Jeg er efter nogle års frafald fra spejlrefleks – på vej tilbage igen. Jeg står og vakler mellem tre (måske fire)kameraer – canon 500d/550d – canon 50d – eller nikon 90d. Objektivet skal være enten et 18-135 – eller 18-200 som startkit.
Videodelen er ikke vigtig – men til gengæld skarphed, dybde, farve og måske hastighed.
Canon 50d ser for mig ud til at have en del gode features – men er lidt stort og tungt. Nikon d90 ligger godt i hånden – men er det forældet?
Canon 550d/550d – ligger udmærket i hånden – men virker plastikagtigt?
Mvh Ulla
Hej Ulla,
Du kan ikke rigtig sammenligne 500D/550D med 50D’eren, da der er tale om 2 consumer kameraer, mod et semi-pro kamera.
Objektivet er det afgørende for den endelig billedkvalitet, så hvilket hus du vælger er ret eller andet sted mindre vigtigt, hvis det er billedkvalitet du er interesseret i, og ikke alle de andre lækre features kameraerne kan indeholde
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk
hey noel
vi står og skal have vores første spejlreflex kamera og ved ikk om vi skal tage 1000d eller 500d, der er selvfølgelig en prisforskel mellem de 2 men det er lige meget vil bare vide hvadfor et der er bedst, har set 550d men det bliver for avanceret så derfor har vi læst om 1000d og 500d men det er stadigvæk svært og vælge. så din prof hjælp ville være dejlig behjælpelig..
Hej Frans,
Om du vælger EOS 1000D, 500D eller 550D er mindre vigtigt, da de alle er lige enkle at betjene, jeg vil dog måske endda sige at EOS 500/550D’eren er en smule mere brugervenlige end EOS 1000D’eren der efterhånden har nogle år på bagen.
Står du og tripper mellem 500D og 1000D skal du nok gøre op med dig selv om du vil have højere opløsning, lidt flere features og video.
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
MyDigitalPhotos.dk